Dampspærrer af polyethylen: Sammenligning af genbrugsmaterialer med nye materialer

Teknologisk Institut har sammen med Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), DTU og Nationalmuseet vist, at dampspærremembraner lavet af genbrugsplast har samme holdbarhed som dampspærrer af ny plast.

Dampspærre; funktion og anvendelse i byggeri

Polyethylen (PE) bruges som dampspærre i bygningskonstruktioner, og fungerer som både luft- og dampspærre-membran. Dampspærres levetid har afgørende betydning for de resterende bygnings-komponenters levetid, da det kan påvirke fugtforholdene i moderne, isolerede og lette konstruktioner. Membranernes funktion er at sikre en høj lufttæthed og lav vanddampdiffusion. I moderne konstruktioner sikrer en bygnings klimaskærm det termiske indeklima, hvilket om vinteren betyder, at der er en stor temperatur-forskel mellem den indvendige side og den udvendige side af klimaskærmen. Des større temperaturdifferencen er over konstruktionen, des større er betydningen af membranens egenskaber i forhold til at sikre høj lufttæthed. Dette gælder især fugtfølsomme konstruktioner, som fx træskeletkonstruktioner. I konstruktionen skal membranen sikre, at der ikke transporteres vanddamp og fugtig luft fra indeklimaet til de kolde isolerede dele af klimaskærmen. En dampspærre forhindrer således varm og fugtig luft i at trænge ud i isoleringen og blive kølet ned, hvilket ellers vil øge den relative luftfugtighed på grund af temperaturfaldet. Herved ville fugtigheden i isoleringen og tilstødende konstruktionsdele øges til et niveau, hvor der er risiko for vækst af skimmelsvampe og råd, og i nogle tilfælde vil fugten kondensere i isoleringen.

Det er problematisk, hvis levetiden af membraner og membransystemer er kortere end levetiden af de konstruktioner, de er bygget ind i. En dampspærre sidder midt i vægkonstruktionen, omgivet af isolerings-materiale, imellem inder- og ydervæggen og som udgangspunkt vil det ikke være muligt at udskifte en dampspærre, idet det kræver en næsten komplet udskiftning og genopbygning af det meste af vægkonstruktionen.

Polyethylen dampspærrer af jomfruelig plast og af genbrugsplast

Der er gennem de seneste år fremkommet dampspærre-membraner på det danske marked lavet af genbrugs-plast, og dette har affødt spørgsmål om disse membraners holdbarhed og kvalitet.

Der er i det pågældende projekt udført undersøgelser af membraner:

• fire membraner lavet af jomfrueligt plast

• fire membraner af genbrugsplast og

• en membran af en kombination af jomfrueligt plast og genbrugsplast.

De ni dampspærrer er undersøgt ved syv forskellige kemiske analyser, og 14 forskellige fysiske, eller meka-niske analyser. Disse i alt 21 test er udført på dampspærrer kort efter de er købt hos de forskellige leverandører. Derefter er der udført en accele-reret ældning af dampspærrerne. Denne accelererede ældning foregår ved, at dampspærrerne placeres i et klimakammer, der først har opbevar-et dampspærrerne i 84 dage ved 70°C og 90% relativ luftfugtighed, og dernæst 84 dage ved 70°C og 5% relativ luftfugtighed. Denne accelererede ældning svarer til, at dampspærrerne ældes i 30 år, hvis det forudsættes at dampspærren ved almindelig brug har en temperatur på 10°C i bygningskonstruktionen.

Efter den accelererede ældning er de i alt 21 test igen blevet udført, for at vurdere hvordan egenskaberne har ændret sig, og for at vurdere om der er forskelle på ældningsegenskaberne for hhv. dampspærre af genbrugsplast og af jomfrueligt plast.

Genbrugsmaterialet er lige så godt som det nye materiale – tapede samlinger et problem

Resultatet, med de anvendte metoder, har ikke kunnet påvise, at der generelt er forskel i egenskaber af dampspærremembraner, alene ud fra om produkterne er produceret af ren eller genanvendt PE. Resultaterne er opnået efter ældning af prøverne ved 70°C i 168 dage, og efter denne peri-ode kan der ikke påvises signifikante forskelle mellem membranerne. En længere ældning vil evt. vise et mere retvisende resultat.

Undersøgelsen viser også, at tapede samlinger er et svagt punkt, og det er intentionen at undersøge dette nærmere.

Figur 1 viser et eksempel et fejlet dampspærresystem, hvor tapen på dampspærren har forårsaget en kraftig nedbrydning af polyethylen-dampspærren.

Figur 1: Polyethylen-membran til venstre samlet med mellemlæg af bånd af butyl og til højre samlet med tape efter accelereret ældning og før måling af klæbestyrke. Det ses, at tapen har krøllet sig sammen under accelereret ældning

Om projektet generelt:

Center for Plast og Emballage på Teknologisk Institut har i perioden 2017-2020 medvirket i et projekt, der skal afklare spørgsmål om leve-tider og holdbarhed for dampspærrer. Projektet er ledet af Statens Bygge-forskningsinstitut ved Aalborg Universitet, København i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Nationalmuseet med støtte fra fageksperter fra Byg-Erfa/DUKO, Roskilde Tekniske Skole og virksomheden Isolink. Projektet finansieres af Grundejernes Investeringsfond, Byggeskadefonden og Landsbyggefonden.