Genanvendt plast - kan vi skelne?

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Billedet viser fire træskeer med forskelligt krydderi i orange farver - billedet er fra Pexel og taget af Marta Branco

Genanvendt plast - kan vi skelne?

Leder i magasinet Medlemsinformation, april 2021

Det er en kunst at kunne skelne skidt fra kanel. Det gælder også, når det drejer sig om genanvendt plast, hvor sporbarhed kombineret med faglig indsigt er nødvendige ingredienser, når vores Plastlaboratorium bliver bedt om at kunne føre bevis for, at et produkt indeholder materiale genanvendt fra plastaffald.

Efterspørgslen på bæredygtig plast og emballager stiger fra især fødevareindustrien, mens lovgivning og forbrugere efterlyser bedre genanvendelse og bæredygtige løsninger. Derfor må plastvirksomheder omlægge deres produktion og foretage nye investeringer for at følge med, mens der også er brug for udvikling af pålidelige teknologier for at kunne indfri efterspørgslen.   

 I vores arbejde med vores kunder oplever vi ofte et ønske om at benytte genanvendt plast i virksomhedernes produkter. Det er typisk virksomheder, som gerne vil gøre deres produkter mere bæredygtige, fx ved at udskifte deres nuværende plastemballage med en af genanvendt og genanvendelig plast. Det kan være en god ide og en investering af hensyn til forbrugervalg og lovgivning. Forbrugerne er typisk imod plast, og genanvendt plast sender helt andre og mere bæredygtige signaler. Myndighederne stiller stadigt større krav om genanvendelse af Danmarks plastaffald, så der er ikke rigtigt nogen vej uden om. Andre kunder vil gerne bruge mere avancerede metoder til at genanvende deres plastprodukter, og her arbejder vi fx med flere kemiske teknologier til at genanvende plast til ny plast af høj værdi, for eksempel ved at genanvende plast fra brugt medicinsk udstyr og ved at nedbryde plastlag i flerlagsemballager og dermed efterlade et restprodukt, som kan genanvendes.

Indimellem bliver vi spurgt, om vi kan hjælpe med at bevise eller dokumentere, at der har været brugt genanvendt plast og så må vi ofte svare nej. Selvom der kan være markører som urenheder eller fremmede plasttyper, så er det erfaringsmæssigt vanskeligt at bevise noget uigendriveligt. Før i tiden blev brugen af genanvendt plast kædet sammen med en tvivlsom underleverandørs forsøg på at spare, men de seneste år er efterspørgslen efter genanvendt plast steget voldsomt. Mange virksomheders sammenfaldende bestræbelser på at reducere forbruget af fossile ressourcer fik for nogle år siden prisen på r-PET til at overstige prisen for PET-nyvare og siden har en tilsvarende udvikling også kunnet ses for andre plasttyper anvendt til emballage, fx copolymerer af PP beregnet til sprøjtestøbning. 

Med efterspørgsel følger udbud, så hvor genanvendt plast for nogle år siden blev betragtet som et sekunda-produkt med meget begrænsede anvendelsesmuligheder, sendes der, som følge af bedre sortering og bedre efterbehandling, nu grades på markedet, som på mange måder ligner nyvarekvalitet – en udvikling som vi syntes må være til gavn for alle. 

Manglende certificeringsordninger, der kan sikre en sporbarhed i forhold til oprindelsen af genanvendt plast kan skabe usikkerhed for producenter, der ønsker at specificere, at deres plastprodukter er fremstillet af genanvendt plast – og måske også omvendt for den sags skyld. Anpriser man et produkt skal påstanden også holde, og det kan være svært, når systemerne, der skal sikre sporbarheden ikke er etableret endnu. Måske kan man drage en sammenligning til dengang økologisk fødevareproduktion blev etableret. Det var svært at måle forskellen på en økologisk fødevare vs. en ikke-økologisk, men fælles retningslinjer og mærkning betød, at forbrugerne hurtigt fik tillid til oprindelsen.    

Løsningen dengang var det danske Ø-mærke, og Teknologisk Institut foreslår på tilsvarende vis, at genbrugsplast certificeres, så danske (og på sigt europæiske) virksomheder, der overvejer at skifte råvarer kan gøre det med ”ro i maven”. Ideelt set var den slags kontrolordninger globale eller i det mindste europæiske, men standardiseringskomiteerne arbejder erfaringsmæssigt relativt langsomt i forhold til den efterspørgsel vi har oplevet fra markedet de seneste to år. På internationalt plan arbejdes der også på sådanne ordninger, bl.a. på plastens sporbarhed og på certificering af genanvendelsesvirksomheder. 

Hvis jeres virksomhed også overvejer at skifte råvare, hører vi gerne fra jer, da vores intention er at samle et konsortium af interesserede og søge fondsmidler til at etablere en sådan kontrolordning.
 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her

 

Topbillede fra Pexels, Marta Branco