Hamp er godkendt til brygning af øl

Bodil Engberg Pallesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 32 81.

Hamp er godkendt til brygning af øl

Hampefrø og hampeblade blev først afvist som novelty smagsgiver af Fødevarestyrelsen, men efter stor ihærdighed fra såvel hampedyrker Søren Wiuff, Brogården, Herslev Bryghus og AgroTech er det lykkedes at få det blå stempel til hampeøl fra Herslev Bryghus hampeøl.

Skulle det nu være noget problem at anvende hampetoppen som smagsgiver i fødevarer, som øl eller i gourmetretter, når der vel at mærke er tale om en godkendt hampeavler og en godkendt hampesort? Det skulle man ikke umiddelbart tro. Men selv om hampeolier er godkendte til fødevarer, og sælges i specialbutikker og supermarkeder, så var Fødevarestyrelsen afvisende pga. et muligt indhold af det euforiserende stof THC (Tetrahydrocannabinol) i den bladrige råvare. Loven siger klart, at der ikke må være indhold af THC i vore fødevarer.

Hamp og mad

Frilandsgartner Søren Wiuff, Brogården, har i masser af år dyrket grøntsager og urter på Lammefjorden, og er udover at være kendt som AspargesavlerEN også kendt for at levere spændende råvarer til kendte restauranter, som går op i Ny Nordisk Mad, herunder NOMA. På Brogården runder man tæt ved 250 forskellige arter og sorter af grøntsager. Hamp er en af de spændende nye råvarer til Ny Nordisk Mad og øl, som Søren Wiuff har sat sig for at dyrke.

Søren Wiuff vurderer hampens udvikling

Søren Wiuff vurderer nøje hampens udvikling og kvalitet om den er klar til høst.

Godkendelsesprocedure

AgroTech har bistået med at støtte virksomhederne i at levere den nødvendige dokumentation og baggrundsviden for at få godkendelsen igennem til at anvende hamp til fødevarer. Vi har gennemført en analyse af hampeøllen for evt. indhold af THC. Fødevarestyrelsens kvantifikationsgrænse er 0,01%. Da der ikke kunne påvises THC i øllen, betød det at der er under 0,01% THC til stede. Produktet kunne derfor komme i handel med Fødevarestyrelsens godkendelse.

Lokale råvarer til ny nordisk mad og øl

Hamp er et godt eksempel på en ny afgrøde, der kan dyrkes lokalt og som en del af den nordiske bølge, hvor vi ønsker at anvende  danske planter og vilde urter i fødevarerne. Hamp passer ind i Ny Nordisk Mad og Ny Nordisk Øl på fornem vis, med sin særegne smag, som kokke og bryggere er vilde med. Hampeøllen er et smukt eksempel på en ny øl under Ny Nordisk Øl konceptet.

Derfor bliver der også dyrket hamp på Brogårdens marker i 2015 til fødevareformål, og Herslev Bryghus er klar til at brygge hampefadøl, så snart høsten af hamp går i gang i eftersommeren.

Projektet har modtaget støtte fra Innovationsstyrelsen under ordningen Videnkupon.

Hjælp til produktudvikling

AgroTech rådgiver om produktudvikling og råvareoptimering og vores kompetencer dækker hele værdikæden lige fra dyrkning af råvarer, udvikling af råvarer med særlige egenskaber via planteteknologi og til udvikling og test af prototyper. Kontakt Bodil E. Pallesen, hvis du er nysgerrig efter, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe vækst i din virksomhed.

Hamp som gourmetspise

Hamp som gourmet spise – her hamp i rygeost kreeret af køkkenchef Claus Henriksen, fra Dragsholm slot i et indslag fra TV2, januar 2014.