FAQ - Virtuelle og hybride kurser

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

tobillede

FAQ - Virtuelle og hybride kurser

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får til vores virtuelle og hybride kurser.

Finder du ikke dit svar her, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 72 20 30 00 eller kurser@teknologisk.dk.

Hvad er et virtuelt kursus?
Et virtuelt kursus foregår med live underviser, hvor du deltager fra dit device i Teams eller Zoom. Alle kursister deltager i realtid, så det er muligt at stille spørgsmål, lave gruppearbejde, deltage i diskussioner og lave hands-on øvelser ligesom på et kursus, der afholdes som fysisk fremmøde. Se alle vores virtuelle kurser her
Hvad er et hybridt kursus?
I et hybridt kursuslokale foregår undervisningen live i et kursuslokale med underviser og fysiske kursister til stede. De virtuelle kursister deltager via Teams eller Zoom og kan ses på en storskærm i det fysiske kursuslokale.

På de hybride kurser kan du enten deltage fysisk eller virtuelt. Du tilmelder dig en virtuel eller fysisk afholdelse, og hvis kursusformatet er hybridt, vil det fremgå af din kursusbekræftelse, at der er deltagere med både fysisk og virtuelt. Se alle vores kurser med hybridt kursuslokale her [indsæt link].

Når du deltager virtuelt på et hybridt kursus, gælder de samme spilleregler for de virtuelle deltagere som på et virtuelt kursus. Det kan du blive klogere på nedenfor
Hvilket device kan jeg benytte til at deltage virtuelt på kurset?
Du kan deltage fra din PC, tablet eller smartphone. Vi anbefaler at deltage på kurset med en så stor skærm som muligt, og at du bruger to skærme, særligt hvis du deltager på et IT-kursus.
Hvilken applikation foregår kurset i?
Alt kommer til at foregå igennem din browser, typisk via Teams eller Zoom. Det er altså ikke nødvendigt at installere Teams eller Zoom på din PC, men du kan deltage fra din webbrowser.
Hvad gør du, når kurset afholdes virtuelt i Microsoft Teams?
Du kan enten deltage via Teams-appen eller via browser. Hvis du vælger at deltage via en browser, anbefaler vi at bruge Google Chrome som webbrowser. Sørg for, at din browser tillader tredjepartscookies.

Hvis du deltager via din smartphone eller tablet, skal du først downloade app'en: Microsoft Teams. Du deltager som gæst og behøver altså ikke en Microsoft Teams konto. Du kan læse mere om at deltage i Microsoft Teams Meeting og Microsoft Teams Live Event.
Hvad gør du, når kurset afholdes virtuelt i Zoom?
Du kan deltage på Zoom ved at logge ind via din browser (Google Chrome), så behøver du ikke at downloade programmet til din PC. Læs mere om hvordan du deltager i et Zoom Meeting.
Hvilket sprog afholdes de virtuelle kurser på?
Kursussprog og kursusmateriale varierer fra kursus til kursus. På den enkelte kursusbeskrivelse kan du se hvilket sprog, kurset afholdes på.
Bliver det virtuelle kursus optaget?
Nej, det virtuelle kursus bliver ikke optaget.
Hvilke krav er der til internetbrowser?
Du kan benytte de fleste browsere. Som udgangspunkt anbefaler vi at bruge Google Chrome. Cookies kan være forstyrrende for afvikling, så hvis du oplever problemer med den browser, du plejer at bruge, så prøv at bruge en anden browser.
Hvad skal du være opmærksom på med din internetforbindelse?
Sørg for at have en stabil internetforbindelse. Undgå offentlige hotspots eller lignende. Hav eventuelt en mobiltelefon som back-up. Jo hurtigere forbindelse, jo bedre brugeroplevelse for dig.
Hvorfor er det vigtigt at logge ind 15 minutter før kursusstart?
Før kursusstart modtager du en velkomstmail med et link til det virtuelle kursus. Klik på linket 15 minutter før kursusstart, så du kan få tjekket at din lyd og billede virker.
Hvad kan du gøre for at sikre en god lyd?
Vi anbefaler, at du bruger et sæt hovedtelefoner med mikrofon for en mere optimal lydoplevelse Du kan sagtens benytte computerens højtalere eller et par høretelefonerne. Fordelen ved hovedtelefoner er, at de lukker baggrundsstøj ude og har en indbygget mikrofon, der er nyttig, når du vil stille spørgsmål på kurset.
Hvad gør du, hvis du har problemer med lyden?
Du kan få hjælp ved at logge på 15 minutter før, ellers prøv disse ting først:
  • Tjek hvilken lydindstilling du har valgt i Teams eller Zoom. Er kanalen sat til headset eller computerens højttaler
  • Tjek, at du ikke har sat din computer, smartphone eller tablet på lydløs.
  • Skru op for lyden på computer, smartphone eller tablet.
  • Hvis det ikke virker, log af mødet og log på igen
Husk at mute dig selv, så din mikrofon er på lydløs (mute), undtagen når du taler eller stiller spørgsmål.
Hvorfor er det vigtigt med et kamera?
De fleste computere har indbygget kamera eller et webkamera. Vi opfordrer alle deltagere til at have kameraet tændt. Det giver en bedre oplevelse for alle og gør det lettere for underviser at have en fornemmelse af kursisterne.
Hvordan gør du med kameravinkel og lys på dit ansigt?
Kameraet er dit vindue til verden på et virtuelt kursus, så vær opmærksom på vinklen kameraet filmer dig. Sørg for at hæve dit kamera op i øjenhøjde med et par bøger eller 3. Indstil kameraets linse til at være i lige linje til dine øjne og sørg for et godt lys på hele dit ansigt. Sid eventuelt ved et vindue, så lyset kommer forfra eller fra siden. Undgå at sidde i modlys med et vindue bag dig eller anden baggrundslys. Undgå at filme dig selv nede - eller oppefra.
Hvorfor er det en god idé at slå notifikationer og mails fra?
Sørg for at have ro omkring dig. Slå din mail fra og din telefon på lydløs, så du ikke bliver forstyrret. Det forringer din opmærksomhed og læring. Tjek kun mails i pauserne, men sørg også for at bevæge dig væk fra skærmen i pauserne, så du også får bevæget kroppen i løbet af dagen.
Hvad kan du som virtuel deltager være opmærksom på?
Når undervisning er virtuel, stiller det større krav til dig om at være opmærksom og deltagende. Det er vigtigt at holde fokus og være til stede, så du er klar på at stille spørgsmål og bidrage i dialog og diskussioner. Brug gerne dit kropssprog tydeligt: Nik, hvis du er enig eller giv ’thumbs up’ under reaktioner, hvilket er med til at give energi til underviser og de andre kursister.
Hvordan stiller jeg spørgsmål til underviseren?
Kurset foregår live, så der vil være mulighed for, at du kan stille spørgsmål undervejs.
Du kan markere med en håndsoprækning, at du har et spørgsmål. Så kan du stille det direkte ved at tænde din mikrofon. Alternativt kan du skrive det i chatfunktionen. Det vil ikke være på alle kurser, at chatfunktionen bliver brugt.
Hvor finder du dit kursusmateriale?
På vores online materialeplatform OneDrive er kursusmaterialet tilgængeligt. Ved fysisk kursusmateriale som bøger eller lign. bliver det sendt til din adresse på forhånd.
Hvordan fungerer gruppearbejde på et virtuelt kursus?
Gruppearbejde foregår i breakout rooms, som underviser styrer. Her bliver holdet delt i mindre grupper, hvor I sammen kan løse gruppeopgaver. Underviseren besøger på skift grupperne, hvis der er behov for hjælp.

<< Tilbage til "Virtuelle kurser"