Projekt - Scenarier for Energiinfrastruktur: Vinge og Copenhagen Cleantech park ved Frederikssund

Esben Vendelbo Foged

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 46.

Projekt - Scenarier for Energiinfrastruktur: Vinge og Copenhagen Cleantech park ved Frederikssund

Projektstart januar 2012. Afsluttet marts 2013.

Formål med projektet

Hovedformålet med projektet var at udvikle energiforsyningsscenarier for energiinfrastruktur samt at undersøge forskellige teknologier inden for transport og afvanding/vandforsyning. Herudover har projektet haft fokus på, at skabe en fremtidsorienteret by hvor et samspil mellem solceller, solfangere, varmepumper og varmeakkumulatorer sikrer CO2-neutral drift og bæredygtig energyforsyning.

Mål for projektet

Den nye by, Vinge, som blev skabt gennem udførslen af dette projekt, blev Danmarks første nyopførte by, som blev projekteret til at være CO2-neutral fra første spadestik. Byen ligger i et af hovedstadsområdets store byudviklingsområder og danner fortsat rammen om et projekt, som opstiller og analyserer mulighederne og potentialet for udviklingen af en selvforsynende by baseret på CO2-neutral drift og energirigtige løsninger. Vinge er et forgangseksempel for bæredygtig byudvikling med særligt fokus på klima og miljø.

Et rådgivningsteam bestående af Rambøll Danmark A/S, Niras A/S og Teknologisk Institut har i samarbejde undersøgt bruger- og samfundsøkonomiske aspekter i forbindelse med tre forskellige energiforsyningsscenarier, et centralt, et semi-decentralt og et decentralt forsyningsscenarie.

Resultat

”Vinge er et eksempel på, hvordan fremtidens by kan komme til at se ud. Resultaterne i projektet viser, at det økonomisk og teknisk er muligt at udvikle nye byer, som i høj grad vil være selvforsynende med energi fra f.eks. solen og vindmøller”, siger Ebsen Vendelbo Foged. Samspillet mellem solenergi, varmepumper og lagring har vist sig at være den rigtige energiløsning, når der skal skabes grobund for energieffektive og energibesparende byer.
Som Danmarks første nybyggede CO2-neutrale by fungerer Vinge som et udstillingsvindue for bæredygtig byudvikling og VE- teknologiske systemløsninger, og er dermed med til at vise vejen frem for byudvikling i fremtiden.

Deltagere

  • Teknologisk Institut
  • Frederikssund Kommune
  • Frederikssund Erhverv
  • VELUX, Active House Alliance
  • E.ON
  • Frederikssund Forsyning
  • Rambøll Danmark A/S
  • NIRAS A/SS

Bevilligede midler

Projektet blev støttet af Energistyrelsens EUDP-pulje.