Europæisk innovationsprojekt skal hjælpe virksomheder i gang med 3D-print

Olivier  Jay

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 13.

3D print

Europæisk innovationsprojekt skal hjælpe virksomheder i gang med 3D-print

Teknologisk Institut er partner i et EU-projekt, der skal udnytte de europæiske teknologiorganisationers viden om 3D-print til gavn for små- og mellemstore virksomheder.

De europæiske Research and Technology Organisations (RTO) er hver især frontløbere inden for forskellige aspekter af 3D-printteknologien. Nu samles flere af dem i et fælles paraplyprojekt, der skal hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at realisere deres idéer inden for 3D-print.  

Teknologien inden for 3D-print er i hastig udvikling, men mange små- og mellemstore virksomheder har brug for professionel assistance til at komme i gang. Projektet AMable samler 21 europæiske organisationer, som går sammen om at tilbyde en række services inden for 3D-print til mindre virksomheder, der gerne vil realisere deres produktidéer gennem 3D-print. Fra Danmark deltager Teknologisk Institut, der har arbejdet med udvikling af 3D-print siden 1989. 

- For os er det en stor anerkendelse af vores arbejde, at vi er udvalgt til dette projekt. Vi ser frem til at være en del af et fælles europæisk team, der med en række forskellige specialkompetencer kan hjælpe virksomhederne på vej, fortæller Olivier Jay, seniorprojektleder på Teknologisk Institut. 

Udvikling af danske kompetencer om efterbehandling af emner

AMable skal hjælpe især mindre europæiske virksomheder med at komme i gang med 3D-print i deres produktion. Dette vil projektet realisere ved at fokusere på hele processen omkring 3D-print ved at trække på projektpartnernes erfaringer inden for områder som design, digital omstilling, kvalitetssikring og certificering. Teknologisk Instituts bidrag i projektet centrerer sig især om efterbehandling af 3D-printede emner, som er et område af stor efterspørgsel for danske virksomheder.

- Mange af de danske virksomheder vi arbejder med, er rigtig godt med i forhold til design og den digitale del af 3D-print, og deres udfordringer handler ofte om efterbehandling af emner. Derfor er det meget relevant for os at kunne bidrage med vores erfaringer, og ikke mindst udvikle dette område gennem projektet, for at kunne møde virksomhedernes krav, siger Olivier Jay.       

AMable startes op i efteråret 2017, hvor danske og andre europæiske virksomheder kan søge om at deltage i projektet med deres idéer.