Genanvendelse udenfor bygning fra boliger - Vanding af støjskærm

Kristoffer  Ulbak

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 27.

Vand af støjskærm forside

Genanvendelse udenfor bygning fra boliger - Vanding af støjskærm

I Folehaven i Valby er der opbygget en støjskærm, der har flere funktioner. Den kan både opsuge regnvand fra tagene og begrænse støjen fra den stærkt trafikerede indfaldsvej, boligafdelingen ligger lige ud til.

Klimaskærmen er 78 meter lang og 3 meter høj – dobbeltsidet og isoleret med mineraluld. På indersiden er der plantekasser i bunden.

Regnvand fra bygningernes tage ledes via en slange monteret i nedløbsrøret under jorden og til en fordeler-rende i toppen af skærmen. Det sker uden brug af pumpe, men alene med den energi, der er i vandet og tyngdekraften.

Fra toppen af hegnet siver vandet ned i skærmen, hvorfra det fordamper og forsyner planterne i bundkasserne med vand.

Vand af støjskærm 1

Selve skærmen kan optage 40 mm regn uden at løbe over. Til sammenligning varsler DMI skybrud, når der forventes 15 mm regn indenfor 30 minutter. I såkaldte ekstremsituationer vil vandet blive ledt videre ud i et område af forhaven, som er forsynet med en vold og dermed omdannes til et regnvandsbassin.

Klimaskærmen er en nytænkende løsning til håndtering af regnvand i tæt by, hvor der ikke er plads til store regnvandsbede. Man kan sige, at skærmen håndterer vandet vertikalt i stedet for horisontalt.

støjskærm