Industri - Vask af lastbiler

Kristoffer  Ulbak

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 27.

regnvand

Industri - Vask af lastbiler

I forbindelse med opførelsen af en ny lagerhal har Vennelyst Spedition også valgt at implementere et regnvandsanlæg. Regnvandstanken på 15 m3 er installeret af Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning A/S og vil blive brugt til at vaske lastbilerne i deres vaskehal.

Overvejelser bag valget af regnvandstanken

Til overvejelserne bag valget af regnvandstanken udtaler Flemming: “Vi har ikke været i tvivl om, at vi vil gøre noget ekstra - vi er ikke bange for at prøve nye ting. Det er vi ganske enkelt ikke, så det var ikke et svært valg.” Vi har ikke haft nogle bekymringer overhovedet, andet end at det var ganske naturligt, nu hvor vi ligesom fik muligheden for det, så gjorde man noget ekstra. Vi er lidt specielle på det område - vi kan ikke bare sætte os ned med armene over kors og sige, det var det. Vi vil gerne udfordre os selv. Det, du gør i dag, skal du gøre bedre i morgen.

Reduceret vanforbrug

Implementeringen af et regnvandsanlæg, der skal opsamle regnvand fra taget på en nyopført lagerhal, vil resultere i et mindre vandforbrug. Regnvandet bliver ledt ned i tanken fra den nye lagerhal, og inden vandet når tanken, gennemgår det en filtreringsproces, hvor blade og andre grove partikler bliver frasorteret. Med det nye regnvandsanlæg reducerer virksomheden brugen af rent drikkevand betydeligt, ved at udnytte regnvandets potentiale til vask af lastbiler. Flemming udtaler: “Alt andet lige må det være det mindre vandforbrug, vi har, der stammer derfra. Men vi har ikke separeret det, så vi kan ikke se, hvad der går til bilvask, men vi er det samme antal medarbejdere. Og bare fordi vi har fået et regnvandsanlæg, så begynder folk ikke at gå mere på toilettet eller drikke mere kaffe, så vi må formode, at den besparelse vi får, stammer derfra.“

“Det er klart, det er en investering, men når vi begynder at lave de her faktiske målinger, så kender vi ROI (return of investment), hvornår den er tilbagebetalt. Du kan sige 3 år, 5 år, men faktisk er der ikke nogle af os, der ved, hvor meget vand der kommer de næste år. Så vi kan endnu ikke sige, hvornår den er tilbagebetalt som en investering, og det er bedre at gøre i ‘real time’. Her efter begynder vi at kunne se en rigtig besparelse,”

vask af lastbil