BioBox - bioteknologi til klimavenlig drikkevandsproduktion

Sanin  Musovic

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 65.

Laboratorieskala - LDC

BioBox - bioteknologi til klimavenlig drikkevandsproduktion

Projektstart: januar 2019. Projektafslutning: juni 2021.

BioBox er et projekt, der er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøstyrelsen. Projektet har til formål at udvikle bioteknologi, der vil nedbringe klimaaftrykket ved drikkevandsproduktion fra metanholdig grundvand. Til dette formål udvikles et biologisk luftfilter, der kan omsætte metan til CO2, hvorved udledningen har 25 gange mindre drivhuseffekt. Udviklingen af filteret foregår i samarbejde med Kemic Vandrens A/S samt SAMN Forsyning og Hillerød Forsyning.

Grundvandet bliver renset af vandværkerne 

Vandværkerne producerer hvert år drikkevand af høj kvalitet fra de danske grundvandsressourcer. På vandværket fjernes naturlige forureninger gennem en kombination af kemiske og mikrobiologiske processer under iltning og sandfiltrering. Reduceret grundvand indeholder betydelige mængder af ammonium, jern, mangan, samt gasser såsom metan.

Metanudledning fra vand til luft

Langt den største del af metan fra grundvandet fjernes ved iltning på vandværkerne. Det luftbårne metan fra vandværkets iltningsrum udledes herefter til atmosfæren og dermed bidrager til den globale opvarmning. Grundvandet indeholder særligt høje koncentrationer af metan i Nordjylland, Nordsjælland samt Sydsjælland og øerne. Her kan metankoncentrationerne i nogle tilfælde overstige 40 mg/L. Gennemsnitligt estimeres, at de danske grundvandsboringer indeholder ca. 0,6 mg/L metan. Med en årlig drikkevandsproduktion på ca. 500 millioner m3 drikkevand betyder det, at der samlet set årligt udledes ca. 300 tons metan fra iltning, svarende til 7.500 tons CO2-ækvivalenter. På verdensplan estimeres, at oppumpning af grundvand udgør ca. 0,2% af den samlede metanudledning.

Bakterier omsætter effektivt metan til CO2

Det biologiske luftfilter, der udvikles i projektet, skal bestå af en matrice, hvorpå de naturlige bakterier, der omsætter metan til CO2, kan gro. Laboratorieforsøg i projektets første år har vist, at metanoksiderende bakterier kan opformeres og omsætte metan effektivt i laboratorieskala.

Kan bidrage til målsætning om klimaneutralitet

Det biologiske luftfilter har potentiale til at bidrage til opfyldelsen af den ambitiøse danske målsætning om et klimaneutralt samfund inden 2050. Teknologien vil ydermere kunne udbredes til andre klimabelastende luftstrømme.

Deltagere:

  • Teknologisk Institut, Bio- og Miljøteknologi
  • Kemic Vandrens A/S
  • SAMN Forsyning
  • Hillerød Forsyning

Artikler om BioBox

Artikel udgivet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond:

Horsens Folkeblad, 19. januar 2020:

Vandselskab vil nedbringe metanudslip - to projekter er rullet ud