Test og dokumentation af serviceloft for CITEA

Otto Lundgren Hejgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 51.

Test og dokumentation af serviceloft for CITEA

Teknologisk Institut har hjulpet den danske virksomhed CITEA med at udvikle en testplan på baggrund af de krav til dokumentation, der bl.a. er stillet i Maskindirektivet. Teknologisk Instituts prøvningsspecialister har udført en testopstilling ude hos CITEA - i dette tilfælde af et serviceloft - og testen var succesfuld. 

CITEA ApS laver renrum til bl.a. laboratorier i medicinalindustrien. Her har de oplevet øgede krav til dokumentationen af deres løsninger. I forbindelse med et byggeri havde de derfor brug for en uvildig tredjepart til at dokumentere, at bæreevnen af et serviceloft lever op til de stillede krav - derfor kontaktede de Teknologisk Institut.

Testopstilling ude hos kunden

Teknologisk Institut kunne tilbyde CITEA at finde frem til den rigtige testopstilling, som kunne give dem den rette dokumentation. Den testopstilling tilbød Teknologisk Institut at opstille og teste ude hos CITEA.

Vi har designet testen, og så har vi opstillet og udført testen hos dem

- Otto Lundgren Hejgaard, Teknologisk Institut

Det har fordele for kunder som CITEA at få tests udført lokalt, fremfor at Teknologisk Institut skal udføre tests i egen produktionshal, hvor det ville kræve, at virksomheden skulle sende deres udstyr.

- Ved at udføre testen hos CITEA, har det været muligt for dem at være en del af processen og følge med, høre hvad der sker og stille spørgsmål undervejs, uddyber Otto Lundgren Hejgaard.

Efter udførelse af testen kunne Teknologisk Institut tage hjem og skrive en rapport ud fra resultaterne. Testen var succesfuld, og CITEA har nu fået en uvildig tredjepartsdokumentation på, at deres produkt lever op til de stillede krav.

Hurtig reaktion

Teknologisk Institut kunne reagere hurtigt på CITEA's efterspørgsel på dokumentation, og derfor gik der ikke lang tid, før virksomheden stod med en færdig test og godkendelse.

- Vi er inde i standarderne og ved, hvad vi skal lede efter. Vi arbejder sammen internt her på Instituttet, og det netværk vi har gjorde, at vi hurtigt kunne få overblik over kravene - og dermed også designe og bygge testplanen. For lige så snart vi havde kravspecifikationen, var det bare at finde et hul i kalenderen, fortæller Otto Lundgren Hejgaard.

Det var med stor tilfredshed fra CITEA's side, at Teknologisk Institut kunne rykke ud hurtigt, da virksomheden havde tidligere erfaringer, der var noget anderledes.

- Action, der må man sige, at Teknologisk Institut har sat fra på den konto. Det har været formidabelt. Især fordi vi har forsøgt det med et udenlandsk foretagende, som endnu ikke er lykkedes – og det var noget, vi startede med i sommerferien sidste år, fortæller Henrik Østergaard, administrerende direktør hos CITEA.

Nu står CITEA med en færdig dokumentation af deres serviceloft, som gør at de kan komme videre med deres aktuelle projekt. De sikrer sig også, at de har papirer på, at deres konstruktioner holder - også for fremtidige projekter.

Imødekommer krav til serviceloft

Teknologisk Institut fandt frem til en testopstilling efter en undersøgelse af de kravspecifikationer, der er til et serviceloft. Her fandt specialisterne ud af, at det drejer sig om specielle krav til at kunne gå på loftet, og i forhold til chancen for at snuble på loftet.

Det, som blev testet, var en samling af tre loftspaneler i en stor konstruktion, som svarer til et serviceloft.

- Det har vi testet med sandsække i 24 timer, hvor vi før, under og efter testen har målt nedbøjningen i elementet for at kunne vurdere bæreevnen. Yderligere har vi også opmålt afstanden mellem det belastede og ubelastede loftselement for at sikre os, at der ikke opstår snublefarer på det her loft, forklarer Otto Lundgren Hejgaard.

Denne testopstilling kunne eftervise, at serviceloftet kan leve op til de specifikke krav.

Det er et godt mærke i sig selv, at man kan sige - og dokumentere - at man har få testet noget af Teknologisk Institut

- Henrik Østergaard, CITEA ApS