ATEX brugerdirektivet 1999/92/EF - Få hjælp af vores specialister

Steen  Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 93.

ATEX

ATEX brugerdirektivet 1999/92/EF - Få hjælp af vores specialister

Når du går på arbejde, skal du føle dig tryg ved, at din arbejdsplads er forsvarlig, og du ikke risikerer at komme til skade – det skal ATEX brugerdirektivet sikre.

Direktiv 1999/92/EF - også kendt som ATEX anvendelses- eller brugerdirektivet - har til formål at sikre arbejdstagere i miljøer og områder, hvor der er risiko for, at der kan opstå eksplosiv atmosfære i form af gas, damp eller støv. Det er virksomheden selv, der skal afdække, om disse farer eksisterer - og om virksomheden dermed er omfattet af direktivet.

Direktivet stiller specifikke krav til udarbejdelse af en Udvidet Arbejdspladsvurdering (U-APV), ofte benævnt ATEX APV. Indholdet heri dækker typisk:

  • EX-logoKortlægning af risiko for at der kan opstå eksplosiv atmosfære
  • Udarbejdelse af en zoneklassificering
  • Vurdering af potentielle tændkilder
  • Tilrettelæggelse af passende tekniske og administrative foranstaltninger
  • Implementere procedurer og instruktioner for udførelse af arbejde i eksplosionsfarlige områder 
  • Gennemførelse af ATEX uddannelser for relevante medarbejdere

I Danmark er det arbejdstilsynet og redningsberedskabet (kommunalbestyrelsen), der er myndighed og kontrollerer brugerdirektivet. Det er arbejdstilsynet, som kan give bøder og påbud, hvis de finder, at tingene ikke er i orden – fx ved en utilstrækkelig ATEX APV eller manglende zoneklassifikation. Forsikringsselskaber kigger ligeledes på direktivet, når de skal vurdere, om de vil forsikre en virksomhed.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med omkring ATEX brugerdirektivet?

Teknologisk Institut har gennem mange år opnået stor ekspertise på området, og vi kan bl.a. tilbyde følgende:

  • Udarbejdelse af ATEX APV
  • Udarbejdelse af zoneklassificering og tilhørende klassifikationsplaner (oversigtstegninger)
  • Gennemførelse af risikovurdering på anlæg og installationer
  • Angivelse af passende sikkerhedsforanstaltninger
  • Vurdering af den anvendte eksplosionsbeskyttelse
  • Strukturering af ATEX APV-handlingsplan
  • For både gas og støv tilbydes fastlæggelse af eksplosionsparametre, fx
    - flammepunkt
    - antændelsestemperatur
    - øvre (UEL) og nedre (LEL) eksplosionsgrænser
  • Gennemførelse af indledende og andre lovpligtige Ex-inspektioner
  • Udarbejdelse af Ex-vedligeholdelsesplaner
  • Kursus og uddannelse i ATEX sikkerhed
  • Træning af Ex-vedligeholdelsespersonale
  • Træning i forbindelse med Ex-beskyttelsesprincipperne
  • Vurdering af gennemførte ATEX reparationer og/eller ombygning
  • Sparring i forbindelse med overholdelse af krav og implementering af foranstaltninger
  • Fastsættelse af ATEX kravspecifikationer på udstyr og materiel

Med vores indgående kendskab og store tekniske erfaring har vi hjulpet mange virksomheder med at implementere kravene i direktivet 1999/92/EF ved at udarbejde en ATEX APV. Vi hjælper også gerne din virksomhed med at finde de helt rigtige løsninger, så ATEX kravene er tilgodeset.

Kontakt os gerne for yderligere information.

Gasflasker