ATEX - Kurser

Steen  Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 93.

Mand på stige i industrien

ATEX - Kurser

Skræddersyede ATEX-kurser

Certificering & Inspektion tilbyder kundespecifikke, skræddersyede kurser om ATEX-direktiverne i forskellige former:

  • Generelle kurser
  • Firmakurser
  • Specialiserede kurser for udvikling 
  • Certificeringskursus for værksteder
  • Andet (Ventilation)

På de generelle kurser kan man få styr på ATEX-direktivet og de danske regler. Man lærer, hvad den udvidede ATEX-APV skal indeholde og får viden om, hvordan eksplosionsfarlige områder identificeres og zone-klassificeres. Kurset henvender sig bl.a. til sikkerhedsansvarlige, sikkerhedsrepræsentanter og andre medarbejdere på virksomhederne, der arbejder med eksplosionsfarligt støv- eller gas-atmosfære.

Kurserne kan også afholdes som firmakurser, hvor de afholdes i din virksomhed. Her tager kurset udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og konkrete problemstillinger. Derudover afholder vi specialiserede kurser for udvikling samt kurser med særligt fokus på ventilation.

Læs mere om kursernes indhold, tilmelding, pris etc. her.

 

Hvorfor tage et kursus?

Alle danskere husker stadig, da N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest nær Kolding sprang i luften den 3. november 2004. Ulykken gjorde mange mennesker hjemløse og satte en stor fed streg under vigtigheden af at have styr på sikkerheden. Men i virkeligheden behøver det slet ikke handle om hverken fyrværkeri eller opløsningsmidler, før man kan tale om en potentiel eksplosionsfare. Faktisk sker der hyppigt mindre eksplosioner på danske virksomheder, udløst af støv, gas og brandbare væsker, og i mange tilfælde er medarbejderne måske ikke tilstrækkeligt klar over, at de arbejder i eksplosiv atmosfære, og at de derfor bør tage særlige forholdsregler.

Tilsyneladende fredelige
- Men det er netop, hvad EU’s ATEX-direktiv 1999/92/EF forsøger at tage højde for, og vi forsøger at formidle den nødvendige viden bredest muligt og mest muligt effektivt, fortæller seniorkonsulent Steen Christensen fra Certificering & Inspektion, der har nogle højt specialiseret medarbejdere med særlige kompetencer inden for ATEX-direktiverne. - Eksplosionsfarlige stoffer er meget andet end benzin og olie, og gælder på mange tilsyneladende ganske fredelige arbejdspladser, som f.eks. træindustrier, bryggerier og foderstofvirksomheder. Når der sker eksplosioner, skyldes det ofte en koncentration af støv eller gas kombineret med luft og en tændkilde, forklarer Steen Christensen.

Stigende fokus på støv
 

Certificering & Inspektion arbejder bl.a. med at rådgive omkring eksplosionsfare generelt og holde kurser omkring kravene i ATEX-direktiverne. Desuden er Certificering & Inspektion Notified Body på ATEX, og dermed bemyndiget organ udpeget af Arbejdstilsynet. Det betyder, at man er godkendt af Arbejdstilsynet til at ATEX-certificere mekanisk udstyr, der skal bruges i eksplosionsfarlige områder.
- Der er en del kundegrupper, der traditionelt arbejder med eksplosionsfarligt udstyr, og de er i reglen mere opdaterede på ATEX-kravene. Problemet er alle dem, der ikke helt er klar over, at de faktisk arbejder under eksplosionsfarlige forhold – f.eks. pga. store mængder støv. Der er stigende fokus på problemet fra Sikkerhedsstyrelsens og fra Arbejdstilsynets side. Heldigvis bliver virksomhederne mere og mere bevidste om problemstillingen, siger Steen Christensen.  

En lille gruppe giver mulighed for dialog
- Mange ved måske ikke, at vi faktisk kan tilbyde kundetilpassede kurser, f.eks. for en udvalgt gruppe af medarbejdere. Vi har haft stor succes med det koncept flere steder. Det giver en fin frihed til at tilpasse undervisningen præcist til det, den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejder har behov for. Vi kan f.eks. i fællesskab gennemgå et Ex-område eller fokusere på en enkelt maskine eller andet, siger Steen Christensen. Han fortæller yderligere, at de skræddersyede kurser ofte har været afholdt som miniseminar på en formiddag eller over en hel dag.

- Jeg er sikker på, at deltagerne ofte får meget ud af, at undervisningen tager udgangspunkt i deres konkrete problemstillinger. En gruppe på 8-10 personer er en fin størrelse, fordi det så er muligt med en dialog med spørgsmål, diskussioner etc., siger Steen Christensen og tilføjer, at kurserne kan afholdes på arbejdspladser over hele landet – fra Gedser til Skagen.