Test før I investerer: Kan det automatiseres?
Overvejer I at investere i robotteknologi og AI, men er usikre på, om det kan betale sig?
Nogle af Danmarks førende robotspecialister fra Teknologisk Institut tilbyder en prisvenlig test af, om jeres manuelle proces kan automatiseres – og hvilken teknologi, der kræves. På den måde får I afklaret potentialet og omkostningerne, før I investerer i dyr automation.
Robotteknologi og kunstig intelligens kan forbedre produktivitet, indtjening og arbejdsmiljø i din virksomhed, og med deltagelse i et Automationsløft-forløb giver vi dig mulighed for at teste det af.
Det gør vi ved at give dig adgang til nogle af Europas førende testfaciliteter og teknologieksperter.
Hvem er det for?
Virksomheder og offentlige organisationer i hele Danmark, der gerne vil have en uvildig test af, om det kan lade sig gøre at automatisere og AI-optimere i din virksomhed.
Vi arbejder med alle typer produktionssystemer – fremstilling, logistik, fødevarer, sundhed og pleje, transport og teknisk drift i offentlige organisationer.
Hvordan kommer vi i gang?
Kontakt Leon Philipson Andersen fra Teknologisk Institut på 72 20 20 71 eller lpa@teknologisk.dk. Så peger han dig i retning af det forløb, som skaber mest værdi for din virksomhed.
Hvad er gevinsterne?
- Hjælp til at identificere automationspotentiale i din virksomhed
- Adgang til Teknologisk Instituts robotfaciliteter og uvildige eksperter
- Test af konkrete robot- og AI-løsninger – før I investerer
- Simulering af jeres robotløsning eller produktionslinje – før noget bliver bygget
- Træning af medarbejdere og ledere
- Udvikling af en robotprototype tilpasset din virksomheds behov
- Sparring om finansiering til jeres kommende robot
»Vi står meget stærkere stillet over for eksterne leverandører, ved at vi får nogle uvildige på, der kan guide os,« siger Finn Mortensen, produktionschef hos Black Iron Horse. Læs mere her »
Hvad koster det?
Herunder kan du få et overblik over Teknologisk Instituts tre pakker, som giver dig mulighed for at få testet og bygget robotløsninger – skræddersyet til dine behov – i vores robotlaboratorier i Odense.
PAKKE 1: Proof of Technology
Vi tager jeres emner og tester opgaven på flere forskellige automationsopstillinger for at finde ud af, hvilke der kan løse den til jeres specifikation.
Testen kan også fokusere på:
Den bedste sensorkombination
AI-optimering af et anlæg, I allerede har
Anomalidetektion og automatisk kvalitetskontrol
De rigtige sikkerhedsløsninger
I får en rapport, der sammenligner hver testopstilling og anbefaler den bedste løsning til jeres case – inklusiv jeres forventede fremtidige behov.
Værdi: 67.050 kroner | Automationsløft-pris: 33.525 kroner
PAKKE 2: Piloting & prototyping
Når robot og værktøj er valgt, bygger vi en prototype – fysisk, i simulering eller begge dele. Vi laver også mock-ups af ind- og udfødning, så I ser hele flowet.
I får en rapport med et roadmap for de næste skridt frem mod et fuldt anlæg hos jer – klar til at tage med til jeres systemintegrator, bank eller bestyrelse.
Værdi: 134.100 kroner | Automationsløft-pris: 67.050 kroner
PAKKE 3: Simulering og digitale tvillinger
Vi bygger en digital model af jeres robotløsning eller linje, så I kan afprøve layout, cyklustider og fremkommelighed, før noget bliver bygget:
Kinematisk simulering af robot, værktøj, emner og omgivelser – også hele linjer og ruter for logistikrobotter
Fysiksimulering (hvor casen berettiger det)
Digital shadow, der overvåger anlægget i realtid, sender alarmer og leverer data til beslutningsstøtte – med AI-analyse til prædiktivt vedligehold og procesoptimering
Pris efter omfang – kontakt os for et tilbud

Udover vores ovenstående "test før I investerer"-pakker tilbyder vi også følgende til at hjælpe jer videre med automatisering:
Automationstjek
Er I i tvivl om, hvor I skal starte med automation? Ved et virksomhedsbesøg gennemgår vi jeres produktion, arbejdsgange og potentialer for automation.
På den baggrund peger vi på relevante muligheder og udarbejder et konkret roadmap for de næste skridt.
Ydelsen giver jer overblik over, hvor robotter og automation kan skabe værdi, og hvordan I bedst kommer videre.
Værdi: 33.000 kroner | Automationsløft-pris: 16.500 kroner
Kursus: Robot- og automationsledelse
Succesfuld automation handler ikke kun om teknologi, men også om at styre processen rigtigt.
Dette kursus hjælper jer med at planlægge, lede og gennemføre automationsprojekter på en struktureret måde.
Resultatet er et stærkere internt fundament for at lykkes med automation.
Værdi: 18.625 kroner per person | Automationsløft-pris: 9.910 kroner per person
Teknisk hands-on-workshop
Vores tekniske workshops giver jer hands-on erfaring med robotter, applikationer og programmering i et praksisnært læringsmiljø.
Workshopsene er relevante for både beslutningstagere og tekniske medarbejdere og kombinerer demonstrationer, øvelser og dialog med specialister.
Det giver jer bedre forståelse for teknologien og et stærkere grundlag for at vurdere, hvordan robotter kan anvendes i jeres virksomhed.
Værdi: 14.900 kroner | Automationsløft-pris: 7.450 kroner
Læs mere på automationsløft.dk
Hvis du har spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Leon Philipson Andersen fra Teknologisk Institut på 72 20 20 71 eller lpa@teknologisk.dk
»Samarbejdet med Teknologisk Institut har været altafgørende for at få kickstartet den her automatisering hos os,« siger Gitte Hansen, Director, Minerva Imaging. Læs mere her »

Automationsløft udbydes af Erhvervshus Fyn, der er ansvarlig operatør i samarbejde med Teknologisk Institut, MADE, Odense Robotics og Det Syddanske EU-Kontor (SDEO).
Automationsløft er en dansk European Digital Innovation Hub og er medfinansieret af Den Europæiske Union.