Er bæredygtige emballager midlet eller målet?

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

OBS: Billedet MÅ IKKE bruges af andre end BBI/Plast og Emballage! Billedet viser en bæredygtig fiberemballage til convenience-segmentet - kredit Re-bag/S&S

Er bæredygtige emballager midlet eller målet?

Leder i magasinet Medlemsinformation, juni 2021

Der er et meget stort fokus på fremstilling af nye emballage- og retursystemer. Målet er at sikre større bæredygtighed, og det gælder naturligvis i høj grad indenfor fødevarebranchen, hvor ønsket er at sikre en mere bæredygtig produktion. Begrebet ”bæredygtighed” bruges i mange betydninger, men kravet om en større cirkularitet står meget centralt. Altså at emballagen skal kunne genanvendes – både hvis det er traditionelle plastemballager eller fx fiberløsninger. Som det er tilfældet med næsten alt nyt, giver det en række dilemmaer som vi skal forholde sig til. 

Teknologisk Institut har sammen med virksomheden Re-bag A/S udviklet en fiberemballage til convenience-segmentet. Re-bag har valgt at investere i udviklingen af en mere bæredygtig fødevareemballage end den traditionelle plastløsning, fordi det er vigtigt for både miljø og forretning. For en mindre virksomhed er det en forholdsvis stor investering og det kræver en stor risikovillighed – også selv om Innovationsfonden har støttet udviklingen med en InnoBooster. 

Re-bag har testet emballagen på markedet og den er blevet modtaget meget positivt. Fx siger 89% af kunderne, at bæredygtigheden er vigtigere end emballagens design og 71% foretrækker plastfri emballager. Disse tilbagemeldinger havde Re-bag både håbet på, men måske også forudset. Når mar-kedet er parat, giver det god mening at kaste sig ud i udvikling. Re-bag og Teknologisk Institut startede fra bunden og fremstillede en støbt emballage, som med sit design udfordrede støbeteknologien, og udviklede en coating, som både kan leve op til fødevarerelaterede funktionskrav – fx barriere og fødevarekontakt. Resultatet er blevet modtaget rigtigt godt af kunderne, hvor hele 96% er tilfredse med funktionaliteten af emballagen. 85% af de adspurgte er også villige til at affaldssortere til papir, hvis det er muligt. Her støder vi på det første dilemma. Normalt skal papir med fødevarerester i restaffaldet, fordi genvindingsindustrien foretrækker rent papir. Det er måske et legitimt krav, men hvad gør vi så? Diskvalificerer det fiberemballage til fødevarer eller må genvindingsindustrien udvikle nye processer, som gør genvindingsprocessen mindre følsom overfor madrester? Måske er problemet med denne type af fiberemballage ikke så stort, fordi coatingens fedtafvisende overflade gør det muligt at fjerne madrester nemt – akkurat som vi gør med fødevarerester på plastemballagen. Re-bag håber naturligvis på, at en fremtidig udvikling i genanvendelsesprocesserne, gør at fiberemballagen får endnu et liv i det cirkulære system og ikke blot bliver forbrændt eller indgår i biogasproduktion.

Genanvendt emballage er også en udfordring i forhold til fødevarekontakt. Standarder og testmetoder er baseret på nyvare-plast og ikke genanvendt plast med usikker oprindelse eller emballager af ny eller genbrugt cellulose. Det blokerer for markedsimplementering og er et andet klassisk dilemma, fordi standardisering næsten altid halter efter udviklingen. Sådan skal det nok være, fordi standardisering omvendt heller ikke skal bestemme udviklingen, men hvad gør vi? Det er nok også svært at forestille sig, at fødevaresikkerheden udfordres. I tilfældet med Re-bag kunne godkendelsen til fødevarekontakt håndteres, fordi produkterne ikke kræver meget lang holdbarhed.  

Det sidste dilemma handler om madspild, som også er et centralt begreb indenfor bæredygtighed. Lang holdbarhed kræver store mængder emballage med produktspecifikke barriereegenskaber – fx ved anvendelse af laminater. Det resulterer nok i lang holdbarhed og dermed mindre madspild, men det resulterer også i kompliceret affaldssortering eller komplekse retursystemer. Vi har vænnet os til at lang holdbarhed er en selvfølge, men skal vi tænke anderledes og måske ofre lidt på holdbarheden for at sikre en bedre cirkularitet? 

Den sidste problemstilling er af mere praktisk karakter. Re-bag vil helst have deres nye emballage produceret i Danmark eller tæt på, men har endnu ikke en løsning på dette ønske. Potentielle danske producenter står ikke i kø for at hjælpe. Herfra synes vi det er en skam, hvis dansk udviklet teknologi og viden skal overføres til udlandet. Specielt fordi potentialet er meget stort, og den mulighed bør vi ikke spille os af hænde.

 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her

 

BILLEDEKREDIT: Billedet venligst udlånt af Sticks’n’Sushi / Re-bag