Nye datoer for Rørcenterdagene 2021

Pia  Blomquist

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 92.

Rørcenterdagene

Nye datoer for Rørcenterdagene 2021

Nordens største udendørs afløbsmesse med ca. 12.000 m2 udstillingsområde, og mere end 3.500 forventede gæster afholdes nu den 8. og 9. september 2021.

Nordens største udendørs afløbsmesse, Rørcenterdagene, er grundet Covid-situationen rykket til efteråret, hvor arrangøren, Teknologisk Institut, forventer at messen kan afholdes forsvarligt.

Rørcenterdagene er rykket til onsdag den 8. og torsdag den 9. september grundet Corona-situationen, men messen er stadig samlingspunkt for branchen. I år samles pt. 89 udstillere indenfor bl.a.:

  • Vand- og afløbsteknik
  • Klimatilpasning
  • Klimasikring
  • Oversvømmelser
  • Beredskab
  • Opgravningsfrie renoveringsmetoder til vand- og afløbsanlæg
  • Udstyr som dæksler, riste, faskiner, tv-inspektionsudstyr, tanke mm.

Rørcenterdagene arrangeres af Teknologisk Institut og afholdes udendørs på Gregersensvej i Taastrup. Messen afholdes hvert andet år, og i år er det den 18. gang, at Rørcenterdagene løber af stablen. Messen er åben begge dage fra kl. 10.00 - 16.00, og gratis for besøgende.

Rørcenterdagene henvender sig til alle med interesse for vand- og afløbsteknik og klimatilpasning herunder kloakmestre, entreprenører, rådgivere, producenter samt personer, der er ansat i forsyningsselskaber eller i den offentlige administration og alle øvrige personer, der har interesser inden for denne branche.

Teknologisk Institut forventer mere end 3.500 besøgende til udstillingen, hvoraf langt de fleste vil være fra virksomheder, entreprenører, forsyninger og kommuner, der arbejder med byernes kloakering og regnvandshåndtering.

På messen får besøgende lejlighed til at pleje og udbygge deres faglige netværk, samt se alle de nyeste produkter fra udstillerne.

Se program her – opdateres løbende

Yderligere oplysninger

Messearrangør, Pia Blomquist, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2292,  mail: pib@teknologisk.dk.


logo rørcenterdagene