Produkter af teknisk keramik og ildfaste materialer

Jens  Christiansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 98.

Teknisk keramik

Produkter af teknisk keramik og ildfaste materialer

Teknisk keramik og ildfaste materialer er karakteriseret ved høj temperaturbestandighed, høj slidstyrke og høj korrosionsbestandighed. Derfor anvendes de ofte til steder, hvor forbrænding finder sted, eller i forbindelse med korrosive miljøer.

Eksempler herpå kan være reaktorer til højtemperaturkemi, forbrændingsprocesser, eller ildfaste elementer i industriovne. Teknisk keramik benyttes også til konstruktion, hvor der er behov for egenskaber som høj tryk- og trækstyrke eller høj slidstyrke.

Disse materialer kan endvidere benyttes til filtrering på grund af en større bestandighed ved høj temperatur og på grund af den gode kemiske resistens. Desuden er der en gruppe biokompatible keramer, som kan benyttes som knogleerstatning eller til komponenter, som skal indopereres.

Endelig findes der elektrokeramer med egenskaber som høj dielektricitetskonstant, som er piezoelektriske, magnetiske eller ionledende.

Vi tilbyder rådgivning om

  • Anvendelsesmuligheder for teknisk keramik og ildfaste materialer
    Herunder rådgivning om hvornår keramik eller ildfaste materialer er egnet til en given anvendelse eller om andre materialer er at foretrække
  • Fremstillingsmetoder
    Komponenter af teknisk keramik og ildfaste materialer kan fremstilles med forskellige processer, afhængig af geometri og styktal. Vi guider om den bedst egnede fremstillingsmetode og hjælper gerne med de første procesforsøg
  • Fejlanalyse
    Både keramiske materialer og ildfaste materialer er mere sprøde end metaller og plast. Derfor er det vigtigt at identificere systematiske fejl i fremstillingsprocessen
  • Undersøgelse af råvarer
    Herunder analyse af fasesammensætning, krystalfaser, grundstofsammensætning, hårdhed, brudstyrke, korrosionsbestandighed, krystallit- og partikelstørrelse
  • Designregler og råvarer
    På grund af disse materialers specielle egenskaber er det afgørende at man fra starten får valgt det rigtige design og den rigtige råvare
  • Rådgivning om kvalitetskontrol
    Vi guider om parametre og metoder til at etablere en god kvalitetskontrol i produktionen
  • Produktudvikling
    Står du med en ide til et produkt, hvor du tænker at teknisk keramik eller ildfaste materialer skal indgå, så hjælper vi gerne med vores ekspertise. Vi arbejder naturligvis med fortrolighed om dine tanker og ideer.