Kathrine Viskum Rasmussen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 73.

ROBOTBRAG - arrangeret af Teknologisk Institut og DIRA

ROBOTBRAG 2026! Bliv robust med robotter.

Deltag i robotfest og find ny inspiration til, hvad der kan lade sig gøre med AI og robotteknologi, når Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk inviterer til jubilæumsudgave af ROBOTBRAG den 7. til 8. maj 2026 i Odense.

7. maj x 09:00-16:00

En festlig dag for virksomheder, der leder efter svar på, hvordan I kan forstærke jeres forsyningskæder, forny jeres fremstillingsprocesser og fremtidssikre jeres forretning.

  • Oplev nutidens og fremtidens robotter ‒ heriblandt vores humanoide Unitree G1-robot

  • Bliv klogere på den sikre strategi for robust robotanvendelse på vores konferencespor

  • Kom i dialog med uvildige robot- og automationsspecialister fra Teknologisk Institut

  • Mød robotindustriens førende udviklere og forhandlere til DIRA Business

  • Hils på spirende robotvirksomheder i vores startup-telt

  • Nyd en gratis kop baristakaffe, en bid fynsk kagekultur og ryst hænder med de centrale aktører i robot-Danmark

8. maj x 09:00-13:30

Fokus på faglighed, læring og kompetenceudvikling ‒ målrettet både virksomheder, studerende og ledige.

  • ​Oplev nutidens og fremtidens robotter ‒ heriblandt vores humanoide Unitree G1-robot

  • Opbyg nye kompetencer og konkurrencefordele gennem dedikerede teknologi-workshops

  • Find inspiration til en karriere i spændingsfeltet mellem teknologi og håndværk

 

-

-

Udover at kaste dig med hovedet først ned i et hav af robotteknologi kan du også lade inspirationsbatterierne op til vores forskellige programpunkter, hvor både eksperter og virksomheder vil dele viden og erfaringer.

Herunder kan du få et overblik over de tidsspecifikke aktiviteter (med forbehold for ændring). Klik på overskrifterne for at læse mere.
 

Åbningskonference

Sted: Pyramidebygningen, Forskerparken

09:15–10:15 | Officiel åbning af ROBOTBRAG 2026

Bang! Så er vi i gang. Centerchef Henrik Jacobsen fra Teknologisk Institut og bestyrelsesleder Michael Nielsen fra DIRA byder velkommen til et brag af en dag med viden, inspiration og morgendagens robotteknologi.

Herefter giver vi mikrofonen til Thomas Tørsløv, som er cheføkonom hos Tænketanken Europa. Med stetoskopet på hjertet af europæisk industripolitik vil han give dig indsigt i, hvad du som virksomhed bør tage højde for, når du investerer i ny teknologi.



Konferencespor 1 | Fremtidssikring af din forretning

Sted: Pyramidebygningen, Forskerparken

10:25–11:25 | Globale robottrends og de nyeste teknologier

AI, autonomi og alsidighed: Susanne Bieller, General Secretary fra International Federation of Robotics (IFR), stiller skarpt på de største, globale robottrends lige nu.

Hun bliver efterfulgt af Marina Bill, Group Vice President fra ABB, som vil tage os med til fronten af robotteknologisk innovation: Hvilke nøgleteknologier former fremtiden, og hvordan kan din virksomhed blive klar?

Sessionen rundes af i selskab med Teknologisk Institut, der udforsker de mest spændende robotteknologiske fremskridt i nye domæner og brancher. Du får praktiske råd om, hvordan du som virksomhed kan tilpasse dine strategier for at inkorporere disse nye teknologier og fremtidssikre jeres forretning.

11:35–12:35 | Industrial metaverses: Hvordan ser fabrikken ud om fem år?

AI er i fuld gang med at transformere de værktøjer, vi bruger i industrien. Det giver nye muligheder for at simulere alt, før vi gør det i virkeligheden.

Teknologisk Institut giver dig indblik i det spændende begreb (og teknologien bag) industrial metaverses – og hvordan det kan transformere din produktion.

12:45–13:45 | Forretningsmuligheder for traditionelle fremstillingsvirksomheder i forsvarsindustrien

Danmark og de andre NATO-lande skal fremover bruge fem procent af BNP på forsvar. Vi giver dig inspiration til, hvordan din fremstillings- eller teknologivirksomhed kan få foden inden for døren til forsvarsindustrien - og spille en rolle i opbygning af Danmarks og Europas sikkerhed og robusthed

13:55–14:55 | Bliv robust med robotter

Vi serverer perspektiver på, hvordan robotteknologi og automation kan styrke robustheden i samfundet og erhvervslivet.

Særligt med fokus på:

  • Forsyningskæder og forandringer: Hvordan kan teknologi gøre os mere modstandsdygtige over for fremtidige udfordringer?
  • Arbejdsmarkedets transformation: Hvordan balancerer vi innovation med menneskelige behov og kompetenceudvikling?
  • Samfundsmæssig sammenhængskraft: Hvordan sikrer vi, at teknologisk fremskridt kommer alle til gode både virksomheder, medarbejdere og samfund?

15:05–16:00 | Oplev humanoide robotter i aktion på Danmarks første robot-catwalk

Kommercielle robotter med 40+ frihedsgrader og kraftfulde aktuatorer møder hjemmebyggede konkurrenter i prisklasser fra 25.000 til 100.000 kroner.

Bag hver bevægelse ligger reinforcement learning – algoritmer, der gennem millioner af simulerede forsøg har lært robotterne at balancere, justere tyngdepunkt og koordinere led i realtid. Se, hvordan AI-læring omsættes til flydende gang på podiet samt opgaveløsning, der giver værdi.

Vi giver dig også et overblik over udviklingen og markedet for humanoide robotter samt hvilke kompetencer, I som virksomhed skal have for at tage imod humanoide robotter.


Konferencespor 2 | Fornyelse af dine fremstillingsprocesser

Sted: Mødelokale F.2.1 (Innovatarium), Teknologisk Institut

10:25–11:25 | Generativ AI genopfinder automatisering

Forestil dig, at du kan beskrive en opgave for en robot på hverdagssprog, og få minutter senere se robotten udføre opgaven, uden at du har skrevet en eneste linje kode.

Teknologisk Institut laver en live demo, hvor en robotarm programmeres til en konkret opgave udelukkende ved hjælp af generativ AI – og giver dig konkrete indsigter i, hvordan du og din virksomhed selv kan komme i gang (og dermed reducere udviklings- og omstillingstiden markant).

Du vil også være vidne til, hvordan AI moderniserer kamerabaseret kvalitetskontrol – fra klassiske regelbaserede systemer og manuel annotering til brug af avancerede værktøjer til data- og modeludvikling – og forstå, hvad det betyder for kvalitet, hastighed og fleksibilitet i vision-løsninger.

11:35–12:35 | Anatomien af en humanoid robot – sammensmeltning af AI og avanceret mekanik

Følg med, når Teknologisk Institut åbner for deres humanoide Unitree G1-robot samt kigger ind i en selvbygget humanoid robot.

Lær også, hvordan reinforcement learning-algoritmer giver robotterne evnen til at lære bevægelser og tilpasse sig omgivelserne i realtid.

Tag med hjem: Viden om, hvordan humanoide robotter er opbygget - og dermed hvilke teknologiske barrierer, der skal overvindes, før robotterne er modne nok til jeres produktion.

12:45–13:45 | Selvudviklende adfærd eller ej – hvornår bliver du ramt af maskinforordningen?

Kunstig intelligens integreres i dag i flere og flere maskiner og systemer for at opnå bedre ydeevne, fleksibilitet og autonomi – men det rejser samtidig nye sikkerhedsudfordringer. Især når AI'en bliver brugt i sikkerhedsfunktioner.

Hvad er "selvudviklende adfærd" egentlig? Og hvornår er et produkt omfattet af den nye maskinforordning? Teknologisk Institut giver dig svarene og udpeger, hvad du skal være opmærksom på.

Sessionen sluttes af med en frisk quiz om alt lige fra CE-mærkning, Cyber Resilience Act og sikkerhedsdirektiver, så du kan teste, hvor godt du har styr på nogle af de afgørende begreber.

13:55–14:55 | Robotter i vanskelige miljøer

Når omgivelserne er uforudsigelige, farlige eller utilgængelige for mennesker, kræver det robotter, der kan klare ekstreme udfordringer.

Teknologisk Institut arbejder med robotteknologi og automatisering til vanskelige miljøer – fra rumfartens ekstreme forhold til forsvarets højrisiko-opgaver, logistikkens dynamiske lagermiljøer og byggeriets skiftende arbejdspladser.

På tværs af de fire domæner undersøger vi, hvad der kendetegner "vanskelige miljøer", og hvilke krav det stiller til robottens design, sensorer og intelligens. Vi ser på de fælles teknologiske byggeklodser, der går igen på tværs af anvendelserne, og hvordan test og validering under ekstreme forhold er afgørende for succes.


Konferencespor 3 | DIRA Teknologiprisen 2026

Sted: Mødelokale F.1.1 i Hal 1, Teknologisk Institut

DIRA Teknologiprisen uddeles hvert år til et nyt og unikt produkt, som er et resultat af udnyttelse af ny teknologi. Gennem den gode historie skal DIRA Teknologiprisen øge kendskabet til nye teknologiske muligheder og inspirere robot- og automationsbranchen til udvikling af nye, innovative produkter.


Årets tre nominerede virksomheder vil her præsentere deres produkter forud for prisoverrækkelsen til DIRAs festmiddag om aftenen.

10.30–10.35 | Velkommen

10.35–11.00 | Første nominerede virksomhed præsenterer sin teknologi

11.00–11.25 | Anden nominerede virksomhed præsenterer sin teknologi

11.25–11.50 | Tredje nominerede virksomhed præsenterer sin teknologi

11.50–12.00 | Tak for nu



Startup-teltet | Mød Danmarks spirende robotvirksomheder

Sted: Det hvide telt i Forskerparken


Vi inviterer ambitiøse investorer og nysgerrige virksomheder indenfor i startup-teltet, hvor du kan få et tidligt indblik i Danmarks kommende robotsuccesser.

Vi har håndplukket nogle af de mest interessante robot-startups, som vil præsentere deres idéer for investorer og virksomheder, der er nysgerrige på, hvad der er rundt om hjørnet.

10:00 | Velkommen i startup-teltet

10:15 | Speed-pitching af startups

11:20 | Investor-pitch: 5 investorer præsenterer deres forretning og investeringsfokus

13:00 | Slow-pitching fra startups

14:15 | Speed-pitching fra startups

15:15 | Fadøl og struktureret netværk

8 runder med 5-minutters præsentationer fra hver startup

16:00 | Farvel og på gensyn


Arrangementet afvikles i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Invest in Odense, Odense Robotics StartUp Fund, Nykredit, Odense Robotics og DIRA.


Og herunder kan du finde svar på praktiske spørgsmål som hvor, hvornår og hvad med frokost?

 

Åbningstider


Døre, porte og teltduge er åbne...

7. maj klokken 09:00-16:00
8. maj klokken 09:00-13:30


Sted


Teknologisk Institut
Forskerparken 10
5230 Odense M


Mad og drikke


Vi serverer gratis kaffe og brunsviger, og der vil være mulighed for at købe frokost i en madbod, hvis sulten når at melde sig.



Festmiddag


I forlængelse af DIRA Business og ROBOTBRAG 2026 inviterer DIRA til festmiddag på Restaurant Nordatlanten ved Odense Havn den 7. maj 2026 klokken 17:00–21:30.


Her samles robotbranchen til en aften i automationens tegn, hvor du får rig mulighed for at netværke med kollegaer, samarbejdspartnere og resten af branchen i festlige rammer.


Det er også her, at DIRA Teknologiprisen 2026 vil blive overrakt til en virksomhed, som har udviklet et nyt og unikt produkt.


Festmiddagen koster 995 kroner (eksklusiv moms), og tilmelding er bindende fra den 10. april 2026.


For henvendelser vedrørende DIRA-festmiddag kontakt Stine Jensen på stjn@teknologisk.dk.

Tilmeld dig DIRA-festmiddag her »


Pressehenvendelser

​​

Mette Rønn Outzen
Seniorkommunikationskonsulent
72 20 10 41
metr@teknologisk.dk


Week of Robotics

​​

ROBOTBRAG er en af ​​hovedbegivenhederne under Week of Robotics, der finder sted fra 5-8. maj 2026 i Odense. Week of Robotics er organiseret af Teknologisk Institut, DIRA og Odense Robotics.


Begivenhederne samler danske og internationale interessenter fra hele robotøkosystemet - herunder virksomheder, forskere, beslutningstagere, teknologieksperter og slutbrugere - for at styrke samarbejdet og positionere Odense som et førende globalt omdrejningspunkt for robotteknologi.


 

 

-
 

-