Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Robotterne skal rykke udenfor fabriksgulvet

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 11.

Kostald - Robot

Robotterne skal rykke udenfor fabriksgulvet

Teknologisk Institut vil i en ny resultatkontrakt bane vejen for, at robotter kan rykke ud fra fabrikkerne og arbejde udenfor beskyttede miljøer.

Hvad har fødevareproduktion, sundhedspleje og vedligeholdelse af infrastruktur til fælles? Det er alle sammen områder, der er kendetegnede ved øget krav til produktivitet, hårdt og nedslidende arbejde og en stigende udfordring med mangel på arbejdskraft.

Derfor vil Teknologisk Institut i en ny resultatkontrakt, Emerging Robotics, i samarbejde med industrien udforske potentialet for robotteknologi i de tre områder og udvikle, demonstrere og formidle teknologier, der kan muliggøre brugen af robotteknologi.

- Omgivelserne er desværre ofte en stor barriere, når det kommer til robotløsninger uden for fabriksgulvet som f.eks. landbrug, energi, og gartneri, der foregår udendørs. Her kan vind, luftfugtighed, lysforhold og adgangsforhold vanskeliggøre idriftsættelse af robotter, og det stiller nogle nye krav til robotteknologien, fortæller Thomas Sølund, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.

Teknikker til navigation
- Det kræver f.eks. udvikling af avancerede teknikker til navigation i meget ustrukturerede miljøer ved at benytte kunstig intelligens, avancerede planlægningsalgoritmer og computer vision. Samtidig er sikkerhedsgodkendelsen af robotter uden for fremstillingsindustrien udfordrende, da der ikke altid findes robotter, som en sikkerhedsgodkendelse kan baseres på, tilføjer han.

Ifølge prognoser fra ”International Federation of Robotics” (IFR) vil antallet af den type robotløsninger uden for den traditionelle fremstillingsindustri, også kaldet servicerobotter, stige med 20-25 procent i 2020 – en vækst Danmark kan blive en del af.

Eksportere viden
Et af målene i projektet er derfor, at Teknologisk Institut skal opbygge viden og teknologikomponenter, der kan understøtte de små- og mellemstore virksomheder i udviklingen af nye robotløsninger – et tiltag, som møder stor opbakning.

- Med Danmark som stolt landbrugssamfund synes jeg, det er yderst relevant at sikre en rentabel drift og dermed eksportere viden fra fremstillingsindustrien til landbruget, med de udfordringer det giver, udtaler Maria Windt Jul, der er videnscenterchef hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, på Bedreinnovation.dk om projektet og uddyber:

- Ligeledes ser vi, at der er en stigende interesse og et behov for langt flere automationsløsninger i sundheds- og velfærdssektoren - områder der både kan sikre bedre arbejdsmiljø for de ansatte, men også bedre service og kvalitet for borgeren.

Emerging Robotics, som varer to år, har fået bevilliget 4.845.000 kr. pr år. fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Læs mere her