5 spørgsmål - og svar - om facilitering

Linda Marianne Gertz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203222

Billede til Admin 28501 - facilitering

5 spørgsmål - og svar - om facilitering

Ressourceoptimering, effektivitet og benhårdt fokus på mål og resultater – alle ord, der kendetegner omdrejningspunktet for de fleste virksomheder i dagens Danmark. Der skal skabes gode resultater med færre midler.

Vi har ikke tid til at spilde tiden på ineffektive møder og workshops uden mål og resultater. Hverken ledere eller medarbejdere har lyst til at sidde til formålsløse møder, der dræner dem for energi, mens mailboksen bare vokser og vokser og to-do listen bliver længere og længere.

Møder skal ledes og styres. Der skal sættes klare mål og forventninger til både resultat og deltagere. Alle skal vide, hvor vi er på vej hen, for det øger ganske enkelt motivationen og engagementet hos den enkelte deltager.  Facilitering er nøglen til at skabe bedre resultater gennem møder.

    1. Hvad går facilitering egentlig ud på?
    I alt sin enkelthed handler det om at få arbejdsprocesser i grupper til at glide lettere. Ordet facilitering kommer af latin ”facilis” og betyder ”let at gøre”. Som facilitator er man katalysator for en proces, der skal føre til et mål. En facilitator fungerer altså som igangsætter for en proces, uden selv at være en del af den.

    2. Hvad er facilitering i praksis?
    Der findes et utal af teknikker og procesværktøjer, der gør det lettere at lede processer, og de er grundstenene i facilitering. Det kan være alt fra værktøjer til idegenerering, strukturering og beslutningstagning til nye og anderledes måder at lære hinanden at kende på i et nyt team. Den dygtige facilitator bruger disse værktøjer med entusiasme og styrke og bidrager dermed til at styrke deltagernes initiativ og engagement.

    3. Hvornår kan man bruge facilitering?
    Facilitering og konkrete faciliteringsteknikker kan bruges til alt fra at gøre det informationstunge møder mere levende og involverende til ledelse af komplekse processer. Facilitering kan bruges, når målet er at genere nye idéer, finde nye løsninger eller måske skabe en ny samarbejdskultur i et team. Uanset formålet kan facilitering bidrage til at bryde med ”vi plejer” og til at møder holdes på en ny og anderledes måde.

    4. Kan man være leder eller projektleder og facilitator på samme tid?
    Svaret er ja, men det stiller nogle krav til lederen. Ideelt set er en facilitator jo neutral i forhold til processen, og det kan man aldrig blive som leder. Når man som leder træder ind i rollen som facilitator er udfordringen at sætte sig ud over sine egne meninger og idéer og være reelt åben for det, deltagerne byder ind med. Ellers sættes lederens troværdighed og tillid på spil. Det er f.eks. ikke troværdigt at bede sit team om at bidrage med idéer til løsninger, hvor beslutningen allerede er truffet. Facilitering kan derfor kun bruges som ledelsesværktøj, når noget er til reel diskussion, fordi facilitering forudsætter inddragelse, involvering og uddelegering.

    5. Hvad karakteriserer den dygtige facilitator?
    Den dygtige facilitator er styrmanden, der viser vejen, sætter klare retningslinjer men også den, der formår at være fleksibel og ride på de bølger, der opstår i processen. Og det gøres med en styrke, entusiasme og gejst, der smitter deltagerne. En succesfuld facilitator formår at gribe ind i processen, når det er nødvendigt, gør det gerne med et smil og er konsekvent i sine handlinger.

    At blive en dygtig facilitator kræver træning. Det kræver, at man tør kaste sig ud i at afprøve nye metoder og måder at gøre tingene på. Facilitering er som ledelse et fag, der er vanskeligt at læse sig til.