Projekt - Fleksibelt elforbrug hos store energiforbrugere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energi-forbrugere i Region Midtjylland

Projektstart 2009. Forventet afslutning marts 2012.

Formålet med projektet er at identificere, udvikle og demonstrere teknologiske styringsværktøjer, der kan sikre et mere fleksibelt elforbrug hos store energiforbrug-ende virksomheder (med et elforbrug på mere end 0,1 GWh/år) for derigennem at reducere virksomhedernes energiomkostninger og miljøpåvirkning samt udnytte perioder med stor miljøvenlig elproduktion og lav belastning på elnettet.

 

FlexEl - Energinet

Projektet er endvidere støttet af:  logo region midt

Mål for projektet
I projektet skal der udvikles tekniske løsninger, der som det vigtigste kan sikre, at virksomhedens energiforbrug gøres transparent, kan medvirke til at visualisere fordelene ved at gøre elforbruget fleksibelt i forhold til et prissignal, og kan kommu­-nikere dette videre til de relevante styringssystemer.

Det er projektets hensigt, at virksomheden bl.a. skal opnå følgende fordele:

  • reducerede energiomkostninger
  • reduceret miljøbelastning
  • transparent elforbrug
  • fleksibelt elforbrug
  • overgang til anvendelse af el i perioder med stor miljøvenlig elproduktion og lav belastning på elnettet.

Projektet støttes af Vækstforum for Region Midtjylland, og derfor arbejdes der især med virksomheder i det område. Projektet støttes ligeledes af Energinet.dk under ForskEL-programmet, der har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden i Danmark. Grunden til, at der kan søges støtte til et sådant projekt, er, at effekten af et mere fleksibelt elsystem bl.a. vil være, at der kan integreres mere el fra vindmøller ind i systemet.

Da vindmøllestrømmen forventes at være billigere, vil effekten af projektet således være, at de energiforbrugende virksomheder kan opnå besparelser på deres elregning, samtidig med at samfundet vinder på, at det er muligt at integrere mere vindmølle-strøm i nettet.

Eksempler på udstyr, der kan anvendes i forbindelse med fleksibelt elforbrug kunne være varmepumper eller køleanlæg, der bruges sammen med kølehuse.

6000 MW vindkraft for systemet - 2025

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagere
Projektgruppen består af:

Aktiviteter
Projektet forudsættes at forløbe i følgende hovedfaser:
1)      Kortlægning af eksisterende viden og erfaringer samt oversigtsmæssige
         brugsstudier
2)      Inddragelse af relevante virksomheder
3)      Kortlægning af brugerbehov, udviklingsmuligheder og barrierer
4)      Teknologiudvikling
5)      Demonstrationsprojekter i samspil med brugere
6)      Videnformidling.

Projektstatus
Fase 1: Erfaringsopsamling
Tilsyneladende er der et behov for et mere fleksibelt system i fremtiden. Den nuvær-ende prisstruktur på el gør det vanskeligt for virksomhederne at opnå besparelser ved at navigere på spotmarkedet. Derfor er det sund fornuft at vurdere mulighederne for virksomhederne i projektet i forhold til også at byde reguleringskraft ind.

En anden vigtig pointe er, at det stadigvæk er mest profitabelt for virksomheden at spare på antallet af forbrugte kWh. Dette ligger fint i tråd med projektet, da transparens i forhold til energiforbrug også er en vigtig parameter i forhold til fleksibelt elforbrug. Med en oversigt over virksomhedernes energiforbrug, er det muligt at anvise energi-besparelser og se på mulighederne for et mere fleksibelt elforbrug.

Komplet rapport for fase 1: DownloadFase 1 Afrapportering (225 KB)

Fase 2: Inddragelse af relevante virksomheder
I denne fase er elforbrugsdata fra 50 virksomheder blevet gennemgået. 7 virksom-heder er blevet udvalgt på baggrund af deres døgnrytmeprofil og elforbrug. Derfor har demonstrationsvirksomhederne meget forskellige profiler, hvad forbrugsstørrelse og døgnprofil angår.

De 7 udvalgte demonstrationsvirksomheder er:

  • Gramo A/S, bogbinderi i Balling
  • Damolin A/S, molerprodukter, produktion på Mors og Fur
  • Valdemar Birn A/S, jernstøberi i Holstebro
  • Skjern Papirfabrik A/S, papirproducent i Skjern
  • BC Catering A/S, cateringleverandør i Odense
  • Danfloor A/S, tæppeproducent i Videbæk
  • IS Skovgården, landbrug ved Vojens

Komplet rapport for fase 2:  DownloadFase 2 rapport (254 KB)

Fase 3: Kortlægning af brugerbehov i demonstrationsvirksomhederne
I projektet er der lavet et innovationsværktøj, som er blevet afprøvet i 4 af demonstrationsvirksomhederne. For de involverede virksomheder har værktøjet været med til at danne en forståelse for, hvilke forhold, der kan påvirke forandringer i virksomheden i forhold til daglige rutiner.

Formål:

  • at skabe en struktur, der kan bruges af mange produktionsvirksomheder, uden at det bliver for omkostningstungt.
  • at komme med løsningsforslag til indholdet i guiden, så innovation og implemen-tering sikres.
  • at komme med forslag til, hvordan man skaber en forretning på innovation.

Rapport for fase 3 og 4:  DownloadFase 3 & 4 (147 KB)

Bilag 1:  DownloadBilag 1 (363 KB) 
Bilag 2:  DownloadBilag 2 (529 KB) 
Bilag 3:  DownloadBilag 3 (1.5 MB)

Fase 4: Teknologiudvikling
GridManager har udviklet udstyr, som kan bruges til at måle, styre og regulere produktionsudstyr ud fra elpriserne. Danfoss Solutions A/S vil bruge deres platform til at beregne de opnåede besparelser ved at producere efter de fleksible tariffer.

Bilag 4:  DownloadBilag 4 (1.2 MB)

Fase 5: Demonstrationsprojekter
GridManager-udstyr er monteret ved de 5 demonstrationsvirksomheder. Der kan i projektet hentes data for elforbruget og priserne fra de enkelte processer i virksomhederne via GridManagers system Gridportal.

Bilag 5: DownloadTPT-fase 5 (435 KB)

Vil du vide mere?

DownloadPriselastisk elforbrug (271 KB)  

DownloadEcoGrid.dk Phase 1 (3.3 MB)

DownloadCold Storage of Wind Energy - Night Wind (834 KB)

DownloadEnergistyrelsen (4.4 MB)

DownloadSmart grid (13 MB)

 

 

 

 
 
Tage  Petersen

Jeg er din kontaktperson

Tage Petersen
Seniorkonsulent
Køle- og Varmepumpeteknik
+45 72 20 21 05
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44