Projekt - UV-induceret biofilm forebyggelse

Morten  Køcks

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 80.

Biofors

Projekt - UV-induceret biofilm forebyggelse

BIOFORS

Projektstart februar 2014. Forventet afslutning juli 2017.

Bakterierelaterede infektioner, der vokser i såkaldte biofilm på medicinsk udstyr, er et stort problem for indlagte patienter og er forbundet med store omkostninger for sundhedssektoren. Et stigende antal ældre borgere og en voksende mikroorganismeresistens over for antibiotika gør problemstillingen endnu mere relevant.

Denne problemstilling adresseres i BIOFORS, og konsortiet vil trække på en sjælden forening af kompetencer inden for telekommunikations-, polymer- og medikoindustrien. BIOFORS består af partnere fra både den offentlige og den private sektor såvel som på tværs af forskning, udvikling og produktion i ét tværfagligt, internationalt samarbejde.

De udviklede materialeteknologier i BIOFORS vil samtidig være generiske og relevante både for andre medikotekniske applikationer (fx analyseudstyr) og for brancher med særlige krav til kvalitet og hygiejne, herunder fødevareproduktion og vandbehandling. På sigt vil udvikling af teknologier til forebyggelse af biofilm i slanger give enorme besparelser i sundhedssektoren og samtidig øge sikkerheden for kritisk syge patienter.

Mål
Det overordnede mål for BIOFORS innovationskonsortiet er udvikling af innovative løsninger til medicinske slanger, primært ved brug af kontrolleret frigivelse af UV-lys, men også via overflademodifikationer. Minimering af biofilmdannelsen på siderne af medicinske slanger vil lede til nedsat risiko for patientinfektion og relaterede helbredsproblemer.

Deltagere

  • Baxter
  • OFS Fitel Denmark ApS
  • Primasil Silicones Ltd.
  • Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS
  • DTU Fotonik
  • Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologiske Afdeling
  • Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM)
  • Teknologisk Institut

Vil du vide mere

BIOFORS hjemmeside: http://biofors.teknologisk.dk/

Projektet er medfinansieret af Innovationsfonden, som investerer i udviklingen af ny viden og teknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden har fokus på at understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder.

InnovationsFonden - Logo