Ny bioteknologisk metode

Jakob Skov Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 34 42.

Kalanchoa planten i tre forskellige stadier

Ny bioteknologisk metode

Teknologisk Institut, har udviklet en bioteknologisk metode til produktion af kompakte planter ved indsættelse af de såkaldte dværg-gener. Opgaven er løst for Gartneriet Knud Jepsen.

Potteplanten Kalanchoë er meget populær, fordi den findes i et væld af attraktive typer og farver og har en særdeles god holdbarhed. Gartneriet Knud Jepsen er verdens førende forædler og producent af Kalanchoë. Som miljøbevidst virksomhed vil Knud Jepsen gerne undgå brugen af vækstregulerende midler i produktionen. Det er imidlertid lettere sagt end gjort! Derfor har, ikke kun Knud Jepsen, men den samlede branche en udfordring, for indtil nu har det været nødvendigt at anvende vækstregulerende midler for at opnå de kompakte planter, som forbrugeren efterspørger. Knud Jepsen tog sammen med Teknologisk Institut udfordringen op.

Dværggener i spil
I samarbejde med Københavns Universitet udviklede Teknologisk Institut en bioteknologisk metode til produktion af kompakte planter ved indsættelse af de såkaldte dværg-gener. Generne kaldes rol og bliver indsat i planterne ved en naturlig, ikke-GMO transformationsmetode.

Teknologisk Instituts Bioteknologiske Servicelaboratorium har indsat rol-generne i adskillige af Knud Jepsens sorter og arter af Kalanchoë. De transformerede planter bruges nu i forædlingsprogrammet, og man er her godt i gang med udviklingen af nye kompakte sorter, der ikke kræver vækstregulering og dermed er mere miljøvenlige.

Skal du have udviklet en ny plante?
Kontakt Jakob Skov Pedersen hvis du vil vide mere om mulighederne for forædling og produktudvikling i bioteknologisk servicelaboratorium.