Udvikling af ny grøn træbeskyttelse

Gitte Tang Kristensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 95.

Udvikling af ny grøn træbeskyttelse

Dyrup og Teknologisk Institut har udviklet en ny miljøvenlig træbeskyttelse baseret på naturlige mineraler og andre ’grønne’ råvarer fra naturen. Det nye vandbaserede produkt ’GORI Nature’ er mærket med Svanen
og Blomsten. Og alle test viser, at dette produkt beskytter og holder mindst lige så godt som de bedste produkter baseret på terpentin eller solvent.

Træbeskyttelsen GORI Nature blev lanceret i foråret 2011 som et resultat af det videnskabelige projekt ’Udvikling af fremtidens træbeskyttelse’.

- Vi har arbejdet på at sikre, at kvaliteten af det nye produkt til fulde lever op til de eksisterende træbeskyttelser på markedet. Derfor har vi optimeret de nye teknologier, fortæller projektleder Gitte Sørensen fra Teknologisk Institut og tilføjer, at tilsætningen af naturlige mineraler sikrer de egenskaber, som giver træbeskyttelsen den høje kvalitet med hensyn til fx glans, hårdhed, rækkeevne og vejrbestandighed over for UV-lys.

Et flot og holdbart resultat
GORI Nature er blevet underkastet flere fysiske og kemiske undersøgelser og avancerede analyser i laboratoriet. Teknologisk Institut har anvendt scanningselektronmikroskopi til at vurdere overfladen af filmen på GORI Nature.
De mikroskopiske billeder viser, at produktet har en homogen overflade, som ligner overfladen af andre kommercielle træbeskyttelser af høj kvalitet. Billederne viser også, at overfladen på den miljøvenlige træbeskyttelse generelt ser mere glat ud, og det er en fordel, da en meget glat overflade kan virke smudsafvisende. Senior Scientist David Löf fra Dyrup er overbevist om, at GORI Nature er starten på en ny generation af træbeskyttelser.

- Vi har store forventninger til salget af GORI Nature – et produkt vi ikke havde fået udviklet helt fra bunden med så stor succes uden et godt samarbejde med en partner som Teknologisk Institut. Med dette projekt har vi på Dyrup indledt en helt ny måde at arbejde på. Idéer og teorier skal bekræftes undervejs, og det kan Teknologisk Institut hjælpe os med i kraft af deres store viden på området og deres avancerede instrumentpark, fortæller David Löf fra Dyrup.

Projektet ’Udvikling af fremtidens træbeskyttelse’ er finansieret af Miljøstyrelsen.

Fakta
Teknologisk Instituts erfaringer med projektet med Dyrup rækker langt ud over malingsbranchen. Arbejdet med fx stabilitet af emulsioner og substitution af ingredienser er også relevant for blandt andet kosmetik og fødevarer eller spildevandshåndtering
og gylleseparation.