SOLID: Hårde materialer i 3D

Jonas Okkels Birk

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 68.

SOLID: Hårde materialer i 3D

Multiskala 3D målinger baseret på neutron- og røntgenimaging.

ESS fyrtårnet SOLID er etableret som et tværfagligt initiativ, der skal udvikle og styrke de danske forskningsfaglige anvendelser af stor-skala faciliteter indenfor imaging med særligt fokus på ESS. SOLID har fokus på at visualisere og kvantificere interne strukturer i hårde materialer i 3D og på alle relevante længde- og tidsskalaer. Dette vil muliggøre en ny generation af multiskala materialemodeller og udvikling af nye skræddersyede materialer. De videnskabelige projekter i SOLID arbejder med: knoglestruktur og bioscience, defektstrukturer i metaller, flowmodeller i geologiske materialer, batterier og brændselsceller, amorfe materialer og materialer til køling.

Teknologisk Instituts rolle i projektet

Teknologisk Institut skal i SOLID arbejde med koblingen mellem forskningsaktiviteterne og potentielle industrielle anvendelser. Der er gennemført en serie interviews med forskerne, hvor mulige industrielle applikationer blev afdækket. I anden halvdel af projektet arrangerer Instituttet to industri-workshops, hvor de Ph.D. studerende og forskerne får mulighed for at præsentere deres resultater for virksomhederne fra interessegruppen og en bredere skare af virksomheder.

Dansk materialeforskning i verdenseliten

SOLID samler for første gang de ledende grupper i dansk materialeforskning til en fælles indsats med en meget ambitiøs dagsorden. Målet er som de første at lave visualiseringer i 3D på alle relevante længdeskalaer og knytte disse til multiskala forståelse og modellering.

På mellemlangt sigt er målet at introducere ”Materials design by computing” tankegangen, hvilket vil indlede en ny æra af udvikling og konkurrencedygtighed i Danmark.

Dermed kan drømmen om at designe hårde materialer ved hjælp af en computer for første gang indfries og Danmark kan stå i spidsen for et paradigmeskift inden for materialeforskningen inden for en bred vifte af felter fra energimaterialer og metaller over knoglemedicin til arkæologi. Dette vil udgøre en forskningsmæssig bedrift og en historisk innovationsmulighed.

Miljøet omkring SOLID bliver det største imaging centrum af sin art på verdensplan. Det er ansvarligt for et instrument på DanMAX ved MAX-IV, et Europæisk flagskibsinitiativ på ESRF og et regionalt data-analyse center. Det er dybt involveret i opbygningen af neutron-instrumenterne ODIN og BEER på ESS. Dette suppleres af opbygningen af en 950 m2 infrastruktur på DTU, DANFIX, der sikrer en unik forankring.

Fakta om projektet

SOLID projektet løber fra 1. april 2020 til 31. marts 2025 og har et samlet budget på DKK 78 mio. Projektet er bevilget som et ESS fyrtårn og støttet af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Alle danske universiteter er partnere og har forskningsaktiviteter i SOLID, mens Teknologisk Institut står for industriaktiviteterne.