Bygningshub-data til den grønne omstilling - Kvartalsrapport for el
Vælg side
Elbenchmark-rapporterne fokuserede på elforbrug og var primært rettet mod kontor- og administrationsbygninger. Disse rapporter tog udgangspunkt i tidligere arbejde udført af Energispring København og tilføjede nye lag af analyse og sammenligning.
Nøgleelementer i kvartalsrapporterne for el:
- Visning af elforbrug for den samlede portefølje af bygninger for det aktuelle år (2023) og det foregående år (2022).
- Identifikation af bygninger med højest (MAKS) og lavest (MIN) elforbrug.
- Analyse af ugeprofiler for elforbrug angivet ved effekt-intensiteten i W/m², der reflekterer bygningens brugstid, se graf forneden.
- Brug af specifikt effektoptag (effekt-intensitet) til at sammenligne bygninger.
- Definition af gennemsnitsværdier for forskellige tidsintervaller som benchmarks.
Ved at analysere ugeprofilerne kunne man identificere potentielle områder for optimering, såsom unødvendigt højt forbrug uden for arbejdstid. Derudover, inkluderede rapporterne en sammenligning af den aktuelle bygning med MAKS- og MIN-bygningerne i porteføljen, og en gennemsnitlig effekt-intensitet i W/m² for fire tidsintervaller (nat, morgen, arbejdstid, aften).
Begge typer rapporter sigtede mod at omsætte energidata til handlingsorienteret information, der kunne understøtte beslutningstagning og energioptimering i bygninger. De tog højde for de forskellige behov og karakteristika for henholdsvis bolig- og kontorejendomme og gav dermed målrettede indsigter til bygningsejere og administratorer.
Eksempel på el-rapport: