CE-mærkning af materialer ...
CE-mærkning af materialer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner
Artikel af Arne Damgård Jensen, Teknologisk Institut, Beton.
Publiceret i DanskeArkByg, maj 07.
Som et led i det indre marked er der nu udarbejdet fælleseuropæiske standarder for produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner.
De fleste byggevarer, der handles med i Europa skal overholde fælleseuropæiske standarder i henhold til Byggevaredirektivet. Dette skal hindre at lokale, f.eks. danske, krav blokerer for uhindret samhandel med disse produkter. Arbejdet med at udarbejde disse standarder har nu stået på i mere end 20 år og er afsluttet på mange områder.
I 1989 begyndte udvalgsarbejdet for at udarbejde fælleseuropæiske standarder for ”Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner”. Arbejdet forventedes at vare 5 år, men det blev til næsten 15 år. Årsagen hertil er blandt andet at emnet er omfattende, at der er ikke en normpraksis i Europa på området, at der er få specialister og at producenter har stor magt i et sådant arbejde. Resultatet er blevet 10 standarder og ca. 75 prøvningsmetoder, der er dels ”gamle”, dels bearbejdede og dels nye metoder. I Danmark er standarder og metoder udkommet som DS/EN udgaver. Standarderne er oversat til dansk, medens prøvningsmetoderne er på engelsk.
Standarderne
De 10 standarder hedder DS/EN 1504-1 til 10, hvoraf del 2 til 7 er de egentlige produktstandarder, dvs. de standarder, der skal harmonisere produkterne til det europæiske marked.
DS/EN 1504-1: Del 1: Definitioner
DS/EN 1504-2: Del 2: Overfladebeskyttelsessystemer
DS/EN 1504-3: Del 3: Konstruktiv og æstetisk reparation
DS/EN 1504-4: Del 4: Konstruktiv forstærkning
DS/EN 1504-5: Del 5: Betoninjektion
DS/EN 1504-6: Del 6: Forankringsprodukter
DS/EN 1504-7: Del 7: Beskyttelse mod armeringskorrosion
DS/EN 1504-8: Del 8: Kvalitetsstyring og overensstemmelse
DS/ENV 1504-9: Del 9: Generelle principper for brug af materialer og systemer
DS/EN 1504-10: Del 10: Anvendelse af produkter og systemer samt kvalitetskontrol af udført arbejde
Del 9, der er en foreløbig standard om principper og metoder, forventes at udkomme i endelig udgave i løbet af i år. Del 9 indeholder punkter som forudgående inspektion og undersøgelse, principper og metoder til beskyttelse og reparation af defekter forårsaget af omgivelserne og af kemisk, biologisk og mekanisk påvirkning. Denne kan kaldes rådgiverens standard.
Del 10 indeholder punkter som behandling af beton og armering før reparation, anvendelse af produkter og systemer og måling af kvalitet af det udførte arbejde. Denne kan kaldes entreprenørens standard.
Del 2 til 7 er som nævnt de egentlige produktstandarder, der danner grundlag for CE-mærkningen. Det er producenten, der er ansvarlig for dette og for a kunne CE-mærke et produkt skal der foreligge diverse prøvningsresultater og producenten skal have et produktionskontrolsystem (FPC) og være underlagt en certificering, dvs. en ekstern overvågning af produktion og kvalitetskontrol. Disse er, sammen med Del 8, producenternes standarder.
Hvilke produkter?
En lang række af produkter vil være omfattet af kravet om CE-mærkning. Listen omfatter produkter til overfladebeskyttelse, produkter til reparationer, produkter til forstærkning, f.eks. kulfiberbånd og lime til fastgørelse af disse, injektionsprodukter og produkter til fastgørelse af ny armering samt produkter til korrosionsbeskyttelse af armeringsjern.
Produkter til reparation af betonkonstruktioner omfatter såvel cementbaserede som kunststofbaserede materiale. Sidstnævnte re blandt andet epoxymørtler, som heldigvis ikke anvendes så meget i Danmark. De cementbaserede produkter omfatter mange forskellige typer af produkter til forskellige former for reparationer. Der er tykke og tynde reparationer og der er reparationer på overside lodret side og underside af en konstruktion. Der anvendes almindelig udstøbning, undertiden med flydemørtel, sprøjtestøbning og håndudsætning. Til de forskellige opgaver har en producent normalt et velegnet produkt. I producentens produktkatalog er det ikke ualmindeligt at der er 20 forskellige produkter. Det siger sig selv, at gennemførelse af en reparation kræver viden om og samarbejde mellem alle involverede parter. Reparationsprodukter skal, for at kunne CE-mærkes, opfylde krav og være deklareret med hensyn til egenskaberne trykstyrke, kloridindhold, vedhæftning, karbonatiseringsmodstand og svind. Produkterne kan opfylde en række supplerende krav, f.eks. til frostbestandighed. Sidstnævnte egenskab er vigtig for produkter, der skal bruges i Danmark.
Hvornår?
Det er vedtaget, at disse produkter skal være CE-mærket inden udgangen af 2008, men en del produkter er på nuværende tidspunkt forsynet med CE-mærket, se et eksempel her. Af CE-mærket fremgår navn på producent, certificeringsorganets nr., her 0749, den relevante standard for produktet og overensstemmelse mellem kravene og produktets ydeevne. CE-mærket skal være på produktets datablad og bør også være på emballagen af varer i pose eller dunk.
Fremtiden
I Danmark vil CE-mærkningen af produkterne medføre, at den frivillige kontrolordning REPTON vil lukke med udgangen af næste år. En sådan lokal ordning er ikke forenelig med de europæiske regler.
I stedet arbejdes der på at etablere en faglig interesseorganisation eller forening til varetagelse af denne information, samarbejde og uddannelse indenfor dette område, herunder også kurser, eventuelt med eksamen og bevis, for udførende.
Til venstre ses reparation efter behugning, rensning af armeringsjern og korrosionsbeskyttelse. Til højre er reparation afsluttet eller klar til overfladebeskyttelse.