Dansk pulver skal kunne klare varmere og vådere markeder

Eva-Marie  Lange

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 14.

paprika

Dansk pulver skal kunne klare varmere og vådere markeder

Projektperiode: Januar 2016 – juli 2020

Dansk fødevare-, foderstof- og lægemiddelindustri har brug for bedre pulvere, hvis Danmark skal stå stærkt i forhold til eksport til nye vækstmarkeder. Et innovationsprojekt har skaffet ny viden og teknologiske løsninger til industrien – løsninger, der er nødvendige for at forstå og styre håndtering, opbevaring og anvendelse af tørre produkter.

 

De danske fødevare-, foderstof- og lægemiddelindustrier har en omfattende produktion af tørre ingredienser og formuleringer, herunder højværdiprodukter som enzymer, antioxidanter og aktivstoffer.
Industrierne har imidlertid store udfordringer med eksport af tørre produkter til nye vækstmarkeder med høj luftfugtighed og temperatur.

– Der var og er forsat mangel på viden om, hvordan man kan forhindre disse kvalitetsforringelser i pulveret. Der kan komme farveændring eller ændring i smag og lugt. Eller et farmaceutisk pulvers aktive stoffer kan blive nedbrudt med tiden, fordi der kan komme ilt eller vand til pulveret. Det kan også være et problem, at et pulver sætter sig fast i emballagen, når man tømmer posen, forklarer Eva-Marie Lange, Sektionsleder ved Center for Fødevareteknologi på Teknologisk Institut.

Hos Fertin Pharma i Vejle, som fremstiller medicinsk tyggegummi ud fra pulveringredienser, ville man desuden gerne nå frem til mere kemisk og fysisk stabile produkter. Varme og fugt under opbevaring påvirker også tyggegummiet både fysisk og kemisk, herunder nedbrydning af aktivstofferne såsom nikotin.

Projektet har udviklet viden som kan håndtere nogle af udfordringerne og har derfor bidraget til at undgå betydelige økonomiske konsekvenser for danske virksomheder, der ønsker en øget vækst i eksport af varer til fjerne markeder.

Projektet, som var støttet af Innovationsfonden, skulle gennem tværfaglig forskning og teknologiudvikling løse de væsentligste problemer forbundet med pulverstabilitet i varmt og fugtigt klima. Målet var at udforme målrettede generiske vejledninger for produktion og håndtering af pulvere. 

Projektet fokuserede på funktionalitet og stabilitet af følgende produkter: komprimeret tyggegummi, tørrede enzymer og proteinhydrolysater. En af læringspunkterne fra projektet var, at nogle problemstillinger går på tværs af produkttyper, mens andre er produktspecifikke. Du kan læse mere om erfaringerne fra projektet her: Plus Proces side 32 (ipapercms.dk)

PressemeddelelseDansk pulver skal kunne klare varmere og vådere markeder