Dieselbrændstof fra plastaffald

Jens Kromann Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 06.

Plast i dagrenovation

Dieselbrændstof fra plastaffald

Teknologisk Institut har i 2018 medvirket i et projekt, hvor formålet har været at omdanne plastaffald til et produkt, der kan anvendes som brændstof i dieselmotorer.

I dag indsamles mere end 4 millioner danskere deres affald, som bliver sorteret og gjort klar til genbrug. I affaldsfraktionen udgør plast en betydelig andel, i alt bliver ca. 30.000 tons plastaffald indsamlet. Dog kan langt størstedelen ikke genanvendes, bl.a. fordi plasten ikke er ren nok, eller fordi den består af sammensvejsede lag, og derfor sendes affaldet ofte til Tyskland, hvor plastaffaldet kan sælges for op imod 3000 kr. pr ton, fordi man i Danmark ikke har teknologien til at genanvende plastaffaldet.

Teknologien

Den indsamlede plastfraktion kan vha. af en pyrolyseringsproces omdannes til mindre kulbrinter. Ved pyrolyseringsprocessen brydes bindingerne i polymerkæderne og derved reduceres molekylvægten af polymererne så meget, at de til sidst har en længde på ca. 10-25 kulstofmolekyler. Når polymeren er nedbrudt tilstrækkeligt, stoppes pyrolysen og produktet består af en blanding af hydrokarboner, der har en sammensætning som ligner kommercielt tilgængeligt dieselbrændstof, og som efter få procestrin kan anvendes som dieselbrændstof i almindelige dieselmotorer.

En af de helt store udfordringer med genanvendelse af plast - som også påvirker prissætningen – er hvor ren plasten er. Typiske urenheder er akryl i folie eller klor og syre fra PVC.

Teknologisk Instituts bidrag

I et samarbejdsprojekt under ledelse af Dansk Materiale Netværk, DMN, har Teknologisk Institut i samarbejde med virksomheden Quantafuel og Aalborg Universitet Esbjerg undersøgt pyrolyseringsprocessen i et laboratoriesetup, hvor pyrolyseringsegenskaberne for polypropylen (PP) i kombination med PET er blevet undersøgt. På det opbyggede setup på Teknologisk Institut har vi været i stand til at kondensere pyrolyseprodukterne ud i en frysefælde som er holdt ved ca. 4°C. Alle gasformide produkter der ikke kondenserer ud, bliver sendt i et rørsystem til en specialbygget gaskromatograf, hvor gassen on-line bliver analyseret for forskellige komponenter, fx brint, methan, ethan, ethen, kulmonooxid (CO) og kuldioxid (CO2).

PET kan under pyrolisering udvikle forskellige syrer som kan være problematiske for kvaliteten af det producerede diesel-brændstof.

Resultat

Teknologisk Institut har med resultaterne fra pyrolyseforsøgene være med til at præcisere hvor stort problemet er for diesel-brændstoffets kvalitet, hvis PET i højere mængder findes i den indsamlede plastfraktion.

Ud fra de gennemførte forsøg kan fastsættes hvor mange procent PET den indsamlede plast maksimalt må indehold for at kunne anvendes i pyrolyseprocessen til produktion af dieselbrændstof.

Projektet er gennemført i regi af det nationale innovationsnetværk Dansk Materiale Netværk, DMN.

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her.