Fire gode råd om mobile luftrensere

Stig Koust Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 51.

Specialister på Teknologisk Institut tester mobil luftrenser

Fire gode råd om mobile luftrensere

Indeklima er for alvor kommet på dagsordenen de seneste år. Dels bliver vi hele tiden klogere på, hvor stor en rolle indeklimaet spiller for fx velvære, sundhed, arbejdsglæde og indlæringsevne. Dels har covid-19 skubbet yderligere til udviklingen af apparater, der i forskellige grad kan rense luften for viruspartikler. Det har alt sammen medvirket til, at markedet for mobile luftrensere er eksploderet. Men fordi der ikke findes nogen ensartede standarder på området, mangler både producenter og købere rettesnore at gå efter. Så hvordan finder man luftrenseren, der løser det problem, man står med? Det er faktisk sin sag at finde ud af.

Mange teknologier i spil

Luftrensere udvikles og markedsføres til at kunne rense luften for vira og bakterier, cigaretrøg, støv, dårligt lugt, partikler, pollen osv. Det foregår typisk ved, at den forurenede luft suges gennem et filter, der opsamler partiklerne. Men også andre teknologier som for eksempel kulfilter, UV-lys og elektrostatisk ionisering har fundet vej til luftrenserne. Teknologisk Institut har siden 2015 testet, udviklet og rådgivet om luftrensere, og i den periode arbejdet med mere end 50 forskellige produkter.

– Vi oplever, at produkterne er blevet mere teknologiske, da flere rense-teknologier kombineres, og nye kommer til. Men da der hverken findes fælles krav til ydeevnen eller en standardtest, kan man meget let ende med at skulle sammenligne dokumentationer, der ikke kan sammenlignes. Derfor er det svært at vide sig sikker på, om ens luftrenser reelt set forbedrer ens indeklima, siger forretningsleder Stig Koust Hansen, der er specialist i renluftteknologi ved Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man gør sig følgende overvejelser, inden man investerer i en luftrenser:

 

1. Find den rette teknologi

Forskellige teknologier kan afhjælpe forskellige problemer. Der findes ikke nogen løsning, som kan klare det hele. Nogle af de mest gængse teknologier er:

  • HEPA-filter, der fjerner en lang række partikler, herunder bakterier, virus, støv og pollen
  • Kulfilter, der er effektivt mod såkaldt flygtige organiske forbindelser, dvs. gasser og lugtstoffer, fx ammoniak, acetone
  • UV-lys, der dræber bakterier og vira, men som samtidigt kan producere ozon, som er sundhedsskadeligt i store mængder
  • Elektrostatisk ionisering, der påfører partikler en elektrisk ladning, som herefter opfanges af et filter eller tiltrækkes af overflader

 

2. Undersøg dokumentationen

En luftrenser, der er testet af et uvildigt laboratorium, giver dig sikkerhed for, at produktet lever op til det, der loves i dokumentationen. Hold blandt andet øje med, om produktet er testet til at kunne rense luften i samme rumstørrelse, som det skal anvendes i. Vi anbefaler at sammenligne luftrenseres generelle rensekapacitet på baggrund af CADR-værdien (Clean Air Delivery Rate). CADR-værdien udtrykker den mængde ren luft, som maskinen kan levere per time og er uafhængig af størrelsen på det rum, hvor testen er udført. En luftrenser med en CADR-værdi på 100 vil således levere 100 kubikmeter ren luft fri for partikler per time. Sættes denne luftrenser ind i et lokale på 25 kubikmeter (10 m2 og 2,5 meter loftshøjde) vil den rense al luften i rummet for partikler fire gange i timen.

 

3. Vær opmærksom på driftsforhold og vedligehold

En luftrenser skal vedligeholdes regelmæssigt, for at produktet ikke taber effektivitet eller bruger unødvendigt meget energi. Typisk skal filtret udskiftes med jævne mellemrum, hvilket oftest er baseret på leverandørens anbefalinger og erfaringer.

Støj er også en væsentlig driftsparameter at overveje, da støj bidrager til et skadeligt indeklima. Som en tommelfingerregel kan man antage, at jo mere luft der skal flyttes og renses, jo mere larmer det. Derfor skal man finde et kompromis mellem renseevne og støjniveau.

Mange elektroniske teknologier kan derudover potentielt danne ozon, som frigives til rummet, hvor luftrenseren står. Ozon er forbundet med åndedrætsbesvær og frarådes generelt i indeklimaet. Derudover kan disse teknologier også utilsigtet omdanne gasarter i luften, såsom ethanol eller acetone, til andre skadelige gasarter, såsom formaldehyd. Af dokumentationen skal det også fremgå, om luftrenseren producerer ozon eller andre uønskede gasarter.

 

4. Overvej alternativerne

En luftrenser bør ikke stå alene – og måske kan den helt undværes? Undersøg om problemet kan løses ved hyppigere udluftning eller bedre ventilation eller rengøring.

 

Investering i mere viden

På Teknologisk Institut oplever Stig Koust Hansen, at der generelt er et behov for en øget forståelse af mobile luftrensere, herunder udvikling og test af de forskellige teknologier samt rådgivning om virkning og lovgivning på området.

Teknologisk Institut tilbyder derfor et kursus i luftrensere henvendt til forhandlere, udviklere, indkøbere og myndigheder.

– Det kan faktisk være en rigtig god idé at investere i mere viden om luftrensere. For omkostningerne ved dårligt udviklede luftrensere eller fejlkøb kan gå hen og blive rigtig dyrt i sidste ende, slutter Stig Koust Hansen.