Julie Brender Trads

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 36 71.

FORTEX: Forsortering af vådt tekstilaffald

FORTEX: Enkel og automatiseret forsortering af genbrugstekstiler

FORTEX-projektet vil udvikle en automatiseret teknologi til tidlig forsortering af våde genbrugstekstiler. Formålet er at reducere materialespild, forbedre arbejdsmiljøet og gøre sorteringen mere rentabel. 

Lokal detektering skal opfange fugt tidligt 

For at undgå at fugten spreder sig og ødelægger tørt tøj ved flere timers transport til centrale sorteringsanlæg, vil FORTEX udvikle en simpel og økonomisk holdbar løsning. Projektet har til formål at implementere en enkel sensorteknologi, der kan detektere og isolere fugtigt tøj ved de lokale indsamlingssteder tidligt i processen. 

Bedre arbejdsmiljø og højere præcision 

I dag bliver forbrugernes indleverede genbrugstøj forsorteret ved håndkraft, en proces der er både fysisk belastende og upræcis. De ansatte arbejder med fingerløse handsker for at mærke, om der er fugt i tekstilerne. Det vanskeliggøres af, at kolde tekstiler let forveksles med våde. Desuden kan håndteringen føre til direkte kontakt med mug og skimmel samt tunge løft. En automatisering vil derfor fjerne den direkte kontakt og sikre en ensartet sortering.  

Miljømæssige gevinster 

Projektet skal i første omgang reducere tøjspild hos samarbejdspartneren UFF-Humana. I takt med at sensorteknologien implementeres til flere anlæg, forøges potentialet, så FORTEX-projektet på sigt kan vende en markant industriudfordring til bedre arbejdsvilkår og mindre ressourcespild.  

FAKTA OM PROJEKTET 

Titel

FORTEX: Forsortering af vådt tekstilaffald 

Projekttype

Innovationsprojekt støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Miljøministeriet. 

Projektsum

6.898.740 DKK 

Projektperiode

Januar 2026 til december 2027 

Partnere

BV Teknik, UFF Humana, Teknologisk Institut, Trasborg, AffaldPlus 

Understøttede Verdensmål

FN Verdensmål 12   Verdensmål 13 - klimaindsats