Fra biprodukt til protein-isolater til fødevarer og foder

Beatriz Chambel Soares Vieira

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 56.

KMAK i lab.

Fra biprodukt til protein-isolater til fødevarer og foder

Pilotanlægget til bioraffinering i Taastrup har ikke holdt sommerferie. Derimod har tankanlæg, møller, centrifuger, membrananlæg og spraytørre kørt på fulde omdrejninger, da vi er i fuld gang med at udvikle en effektiv proces til vådfraktionering af rapskage.

Udover rester fra tomat-, oliven- og citrusproduktion fokuserer H2020 BBI-projektet Pro-Enrich på at øge nyttiggørelsen af rapskage, som er et biprodukt ved produktion af rapsolie. Over 30 mio. tons rapskager af forskellige typer produceres årligt verden over, og i projektet arbejdes både med kold- og varmpresset rapskage.

Anvendelse i fødevarer og kæledyrsfoder

Raffineringsprocesserne designes med særligt fokus på proteiner til fødevarer og kæledyrsfoder. Mens processeringen af den koldpressede rapskage udføres så skånsomt som muligt for at sikre, at de udvundne proteiner bibeholder deres oprindelige strukturer og funktionalitet, fraktioneres den varmpressede rapskage ved hjælp af enzymer og under mindre skånsomme forhold med fokus på at opnå maksimalt proteinudbytte, da de oprindelige proteinstrukturer i høj grad er gået tabt under oliepresningen.

Specialist Nikolaj From fra Teknologisk Institut har stået i spidsen for forsøgene i samarbejde med de involverede virksomheder:

- Gennem de seneste to år er raffineringsprocesserne blevet udviklet og optimeret i samarbejde med bl.a. Emmelev A/S, Tailorzyme ApS og GEA Westfalia Separator Group GmbH. Vi har nu opnået nogle effektive processer, som leverer protein-isolater med en koncentration på over 90 % protein.

Vil du vide mere

Har du også en sidestrøm, en restressource, biprodukt eller lignende fra din produktion, så kontakt os for at høre, om vi kan hjælpe dig med også at nyttiggøre denne.

Du kan læse mere om projektet på  www.pro-enrich.eu.

Projektet er støttet af

Dette projekt har modtaget støtte fra "Bio-based Industries Joint Undertaking" under Europa-Kommissionens Horizon 2020 rammeprogram for forskning og innovation under Grant Agreement No 792050.

Horizon2020

BiobasedIndustries1

BiobasedIndustries2