Fremtidens printede elektronik trykkes på cirkulær folie og med biobaseret lim og blæk

Zachary J. Davis

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 07.

Printet elektronik

Fremtidens printede elektronik trykkes på cirkulær folie og med biobaseret lim og blæk

Pressemeddelelse publiceret den 21. marts 2023.

Nu får virksomheder adgang til ekspertise og pilotfaciliteter på tværs af Europa, som kan revolutionere den cirkulære økonomi i fremstillingsindustrien.

Biobaseret plast skal erstatte plast fra fossile kilder. For at sætte skub i udviklingen har 33 europæiske virksomheder, vidensinstitutter og universiteter allieret sig. Målet er en cirkulær fremstillingsindustri, og Teknologisk Institut er en af partnerne.

Projektet er nu nået så langt, at virksomheder inviteres til at deltage i udviklingen af fremtidens biobaserede plast og biobaseret printet elektronik.

– I BIOMAC-projektet udvikler partnerne nye biobaserede polymermaterialer baseret på nanoteknologi. På Teknologisk Institut hjælper vi virksomheder med at udnytte potentialet af printet elektronik. Her kan vi bruge de nye materialer i strækbare folier, som vi kan printe elektronikken på. Det gør det fx muligt at integrere sensorer i et sleeve, der måler muskelaktivitet for at forebygge kontorskader, forklarer Zachary Davis, sektionsleder på Teknologisk Institut.

Wearables i cirkulære kredsløb

Inden for printet elektronik vil partnerskabet også udvikle biobaseret lim og blæk baseret på nanokobber og nanosølv. Med de nye materialer kan Teknologisk Institut facilitere industriens innovation inden for wearables og smart products med fokus på cirkulær økonomi og grøn omstilling.

– Der er næsten ingen grænser for potentialet for printet elektronik: Fra sportstøj, der giver feedback om din performance til sensorer, der holder øje med diabetespatienters blodsukkerniveau. Eller pakkesporing, der ud over position også kan måle fugtighed, temperatur og rystelser. Derfor er der også mange gevinster at hente for både virksomheder og samfundet, når vi er klar med cirkulære løsninger inden for området, siger Zachary Davis.

Færre barrierer bringer biobaseret polymer på markedet

Printet elektronik er ét ud af fem fokusområder i BIOMAC. Hvert område har pilotlinjer i projektet, hvor eksperter på tværs af Europa udvikler de nye biobaserede materialer. De andre fire områder er: bilindustrien, landbruget, byggeri og fødevareemballage.

– Med BIOMAC vil vi reducere de eksisterende barrierer for at bringe biobaserede polymerer og nanomaterialer på markedet. Projektet skal desuden understøtte den europæiske bioøkonomi, fortæller Zachary Davis.

Printet elektronik

Pilotfaciliteter åbner for virksomheder

BIOMAC startede i 2022. Partnerne er nu nået så langt i projektet, at de kan invitere virksomheder til at benytte deres pilotfaciliteter. Ved at stille partnernes ekspertise og udstyr til rådighed vil BIOMAC øge virksomhedernes technology readiness level markant. På den måde er vejen til at få et biobaseret polymerprodukt på markedet kortere.

– Vores pilotfaciliteter egner sig især til SMV’er, der arbejder med biobaseret polymer og nanomaterialer. Virksomhederne får adgang til et helt økosystem. Netværket af partnere kan først og fremmest hjælpe med opskalering af biomaterialekoncepter gennem pilotlinjerne. Herefter vurderer vi regulering, sikkerhed, bæredygtighed, cirkularitet og markedspotentiale i forhold til det enkelte produkt, afslutter Zachary James Davis.

Interesserede virksomheder kan læse mere og tilmelde sig på

Yderligere oplysninger

Zachary James Davis, mail: zjd@teknologisk.dk, tlf. 7220 2507.