Havreproteiner i nye anvendelser

Troels Veng Samuelsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 01.

Havre

Havreproteiner i nye anvendelser

I samarbejde med Teknologisk Institut har Swedish Oat Fiber, nu ejet af Naturex, udviklet nye ekstruderede snacks på havre. Næste skridt er udnyttelsen af ekstruderede havreproteiner som et alternativ til soja i plantebaserede alternativer til kød.

Forbrugere efterspørger i stigende grad sundere snacks, der samtidigt tilfredsstiller behovet for nydelse. Formålet med samarbejdet var således test af havremel som en helt ny matrice i ekstruderede snacks, som et alternativ til rent stivelsesholdige sukkerholdige snacks.

Adgang til pilotanlæg giver fleksibilitet

Ekstrudering er en proces, der med en kombination af mekanisk og termisk forarbejdning ændrer en råvare til en ny spændende struktur, tekstur, smag og farve. Det skulle således undersøges, hvordan havrefraktioner opfører sig, når de ekstruderes. Udvikling og test samt pilotproduktion af kundeprøver foregik på Teknologisk Instituts anlæg til forarbejdning af biomasser.

  • Vi valgte et samarbejde med Teknologisk Institut, fordi de er en uafhængig partner, og de kan køre små serier med deres fødevareekstruder. Man kan således prøve sig frem og køre mange forsøg på én dag. Det giver en høj fleksibilitet i forhold til tid og råvareomkostninger, udtaler Jette Bergwall, Salgsdirektør hos Swedish Oat Fiber.

Udover selve udviklingsarbejdet har samarbejdet også skabt værdi i markedsføringsfasen:

  • Adgangen til pilotanlægget har gjort det muligt for os at uddele prøver til vores kunder uden, at vi selv har skullet investere i dyre produktionsfaciliteter. Det er en klar fordel, forklarer Jette Bergwall.

God respons fra markedet

De ekstruderede snacks har nu været præsenteret for Swedish Oat Fibers kunder og været præsenteret på en messe. Responsen har været overvældende:

  • Vi har i dag flere kunder, som er i gang med at køre forsøg med råvaren. De har helt klart været parate til noget nyt. Vi glæder os til at se de første produkter på markeder, udtaler Jette Bergwall.

Alternativ til soya i plantebaserede alternativer til kød

Swedish Oat Fiber øjner flere muligheder for deres råvare i fremtiden. Her tænkes især på trenden omkring brugen af vegetabilske proteiner som alternativ til kød. Her forventes havreproteiner at komme til at spille en stigende rolle.

Jette Bergwall, salgsdirektør hos Swedish Oat Fiber, forklarer baggrunden her:

  • Vi ser store muligheder i udnyttelsen af teksturede havreproteiner som et alternativ til soya. Soya giver ikke altid den rigtige smag, der kan være udfordringer med GMO og klimavenligheden. Vi skal derfor videre med det koncept i samarbejde med Teknologisk Institut.