Hvem er vi - Årsberetning 2020

Peter Vendelboe Hjortshøj

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 33 33.

Årsberetning - forsidebillede 2020

Hvem er vi - Årsberetning 2020

Teknologiske fremskridt til gavn for samfund og erhvervsliv

Siden 1906 har vi skabt teknologiske fremskridt til gavn for samfund og erhvervsliv.

Vil du vide mere om, hvordan vi har løftet opgaven i 2020?

Så læs vores årsberetning for 2020 som online publikation

 

 

Ledelsen har ordet

Teknologisk Institut leverer højteknologiske løsninger med udgangspunkt i aktuelle markedsbehov til gavn for den enkelte virksomhed. Et eksempel på dette er udvikling af ledende blæk, som er baseret på nano-kobber. Løsningen gør det muligt for danske virksomheder at integrere elektronik i gængse produkter som tøj, møbler og emballage, ved at påtrykke elektriske baner på tekstil, plastfolie eller papir.

På den måde kan virksomheder hurtigt udvikle prototyper, hvor sensorer, processering og elektronik giver ny funktionalitet til produkterne.

Det reducerer design- og produktionsomkostningerne og det forkorter udviklingstiden, hvilket styrker danske virksomheders konkurrenceevne overfor udenlandske aktører. Det er samtidigt medvirkende til at ændre logistikløsninger og forretningsmodeller.

Teknologisk Institut er leder af et europæisk samarbejde inden for printet elektronik, som sikrer, at den enkelte virksomhed kan få adgang til de bedste kompetencer i hele Europa. En platform, der understøtter et fremtidigt fremstillingsmiljø i Danmark.

På samme måde driver vi Nordeuropas største robotmiljø i Odense og er i tæt samarbejde med erhvervslivet om udvikling og anvendelse af robotteknologi.

Vi huser Danmarks måske største og ældste kompetencecentre indenfor byggeri og anlæg og et internationalt anerkendt center for energieffektive installationer. Vi er specialiserede i agroindustri, kødproduktion, miljøteknologi, avancerede materialer og agil produktion. Dette er blot få eksempler af mange, for vores samlede kompetencer, udstyr og domænekendskab spænder vidt.

Vi leverer årligt 40.000 avancerede, teknologiske løsninger, som er svaret på konkrete behov og udfordringer hos vores mere end 12.000 kunder. Til det formål er vi omkring 1.000 specialister, der - i tæt samarbejde med 800 forsknings- og udviklingspartnere – hjælper både små og store virksomheder til at forblive konkurrencedygtige og innovative.

Siden 1906 har et robust Teknologisk Institut sikret højteknologiske fremskridt. Både til gavn for den enkelte virksomhed og til gavn for samfundets fortsatte udvikling, vækst og velstand. Vi leverer håndgribelige og afstemte skridt mod et bedre samfund.

​Juan Farré            Jens Maaløe
Adm. direktør        Bestyrelsesformand