Hvem er vi - Årsberetning 2022

Juan  Farré

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 10.

Årsberetning 2022

Hvem er vi - Årsberetning 2022

Teknologiske fremskridt til gavn for samfund og erhvervsliv

Siden 1906 har vi skabt teknologiske fremskridt til gavn for samfund og erhvervsliv.

Vil du vide mere om, hvordan vi har løftet opgaven i 2022?

 

Så læs vores Årsberetning for 2022 som online publikation

 

 

Forord

Teknologi for en bedre fremtid.                                           

Tre kriser ridser spillerummet op for samfundet og erhvervslivet i 2022: klimakrisen, den geopolitiske krise og truslen om recession. Den første kalder på grønne løsninger og globalt samarbejde, den anden på regional teknologisk suverænitet og den sidste på skærpelse af den enkelte virksomheds konkurrenceevne samt resiliens overfor brudte værdikæder. 

Teknologisk Instituts mission er med vores grundlæggers ord, at ”stille os dér, hvor vi aner at Instituttets hjælp bliver fornøden”, dvs. dér, hvor samfund og virksomheder har og får brug for os. Instituttet er en del af en bærende infrastruktur, der sikrer, at virksomheder og samfund kommer styrket gennem omstillinger og udnytter de forretningsmuligheder som transformationerne åbner for. Rollen udspilles på daglig basis, når Instituttet leverer konkrete teknologiske løsninger, som accelererer udviklingen af en konkret ydelse eller produkt. Vi stiller viden, netværk og laboratorier til rådighed, der skaber industriparate konkrete løsninger, som modsvarer den enkelte virksomhed og markedets behov.
                            
Teknologisk Institut ser frem til fortsat at bidrage med konkrete løsninger til den enkelte virksomhed og samtidig opbygge og vedligeholde stærke, innovative økosystemer, hvor hele værdikæder går sammen om at skabe fremsynede løsninger, som taler ind i de store omstillinger og de markedsmuligheder, der følger.                          

Instituttet vil i 2023 positionere sig endnu stærkere indenfor energi, materialer og fødevarer. Med etableringen af en division, som samler aktiviteter indenfor fødevarer og produktion, strategiske indsatser inden for CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) og PtX (Power-to-X) samt et tæt samarbejde med 19 advisory boards omkring centrale indsatsområder indenfor grøn omstilling, ser vi frem til at stå endnu stærkere som samarbejdspartner for erhvervslivet.                           

De løsninger, vi sammen realiserer, vil både skabe grøn omstilling, styrke Europas teknologiske suverænitet og skabe resiliens ift. en truende recession og et geopolitisk scenarie, der udfordrer forsyningssikkerheden og de globale værdikæder. I en tid med forandringer vil vi gribe mulighederne for at styrke Danmark og øge konkurrenceevnen for danske virksomheder.

​​Juan Farré                 Mikael Bay Hansen
Adm. direktør             Fungerende bestyrelsesformand