Vi har fokus på både din faglige og personlige udvikling

Kom godt fra start

Det er vigtigt for os, at du lander godt, når du starter hos Teknologisk Institut. Derfor sender vi dig information, videoer osv. i ugerne op til din start, så du føler dig som en del af holdet, allerede inden du sætter dig ved dit skrivebord for første gang.

Når du er startet, er der et fast onboardingforløb, hvor du bl.a. møder direktørerne fra hver division, får intro til instituttet af HR, bliver tildelt en mentor og får præsenteret et kursusforløb.

Jeg blev taget virkelig godt imod – og der blev taget så fint hånd om mig, selvom jeg ikke kunne dansk

Jeg blev taget virkelig godt imod – og der blev taget så fint hånd om mig, selvom jeg ikke kunne dansk. Mine kolleger var utrolig flinke, og Teknologisk Institut sørgede for danskundervisning til mig.

Francesco Cappelluti

Konsulent i Luft og Sensorteknologi

Viden, der virker

Vi arbejder med at gøre teori til praksis. På den måde får vi det bedste med fra begge verdener. Vi bruger og udvikler hele tiden vores dybe faglige viden, for at se den komme ud at leve, når vi implementerer den i det virkelig liv.

Vi samarbejder med virksomhederne om konkrete projekter, der oftest skal optimere eller effektivisere metoder, processer og produktion eller har fokus på bæredygtighed på anden vis. Det kan fx være genanvendelse af produkter, eller ved brug af mere bæredygtige materialer.

For mig er det koblingen mellem udvikling og projekter, der er direkte forankret i den virkelige verden, der giver mit job mening.

For mig er det koblingen mellem udvikling og projekter, der er direkte forankret i den virkelige verden, der giver mit job mening.

Lies Vanhoutteghem

Sektionsleder i Kvalitet i byggeriet

Vi arbejder med at gøre teori til praksis. På den måde får vi det bedste med fra begge verdener.

Er du studerende eller nyuddannet?

På Teknologisk Institut lever vi af vores specialiserede viden. Derfor er det noget af det mest naturlige for os at samarbejde med universitetsstuderende, ph.d.er og nyuddannede – både i form af praktik, studiejobs og projektsamarbejde – og selvfølgelig når du er nyuddannet og får lyst til at arbejde fast hos os.

Selv som studentermedhjælper har jeg fra dag ét virkelig oplevet stor tillid til mine ideer og faglighed, og jeg har fået præcis den mængde ansvar, jeg havde lysten og talentet til – men med plads til altid at spørge om hjælp.

Elias Haslund-Gjerrild

Studentermedhjælper i Bæredygtig Idéudvikling

Vil du være specialist, leder eller konsulent?

Vil du være specialist, leder eller konsulent?

Når du starter hos os, er det helt naturligt at ville afprøve en masse forskelligt, før du lægger dig fast på en retning. Derfor får du i løbet af det første år muligheden for at arbejde på forskellige projekter, så du kan få en god fornemmelse af, hvor du passer bedst ind. Det kan du selvfølgelig ændre løbende, når det giver mening for både dig, vores kunder og projekter.

Du får hele tiden mulighed for at videreudvikle dig – både når det drejer sig om at specialisere dig fagligt, og hvis du har lederambitioner. Vi har forskellige karriereveje, afhængigt af dine evner og ønsker, og du kan overordnet gå fire veje = teknologi, forretning, projekt eller ledelse, som du kan se specificeret i figuren nedenfor.

Afhængigt af dine ønsker og muligheder, tilbyder vi en bred vifte af karrieremuligheder, så vi sikre motivation og udvikling af hinanden.

Konsulent

Projektleder

Konsulent

Specialist

Senior

Seniorprojektleder

Seniorkonsulent

Seniorspecialist

Leder

Sektionsleder

Centerprojektleder

Forretningsleder

Faglig leder

Chef

Centerchef

Projektchef

Souschef

Specialist, konsulent eller sektionsleder – der er mange karriereveje, og der er super god plads til uddannelse og udvikling, afhængig af hvad der passer dig bedst, og hvor du står i livet.

Specialist, konsulent eller sektionsleder – der er mange karriereveje, og der er super god plads til uddannelse og udvikling, afhængig af hvad der passer dig bedst, og hvor du står i livet.

Jens Martinus Pedersen

Sektionsleder i Robotteknologi

Det er en del af kulturen, at vi tager studerende ind. Vi lærer også en masse fra de unge mennesker, og det er et frisk pust med deres input – så det er en win-win.

Rikke Hjort Hansen

Seniorprojektleder i Bæredygtighed og Digitalisering

Ledige stillinger

Leder du efter andet end et job?