Kurser

Populært9 dages kursus 
Læring inden for et specifikt emne

Ventilationsspecialist-uddannelsen

23. april til 20. juni 2024 Taastrup Udsolgt
20. august til 21. november 2024 Taastrup
DKK  33.900
ekskl. moms
Nr. 91260 P

Ventilationsspecialist-uddannelsen indeholder tre moduler, hvor du kommer igennem ventilation i alle bygningstyper - boliger, skoler, kontorejendomme, industrivirksomheder, hospitaler mv.

  • Er uddannelsen udsolgt? Kontakt Søren Iversen, tlf. 72 20 24 80 / sni@teknologisk.dk for at høre nærmere og evt. blive skrevet på venteliste.

God ventilation er grundlaget for et godt indeklima. At der til enhver tid kan opretholdes et sundt indeklima på en energieffektiv måde, er samtidig en betydelig faktor i den grønne omstilling.

Installationer til ventilation indgår i det præcise samspil af installationer for varme, varmefordeling, belysning og solafskærmningsløsninger, som indgår i den samlede regulering af bygningernes indeklima.
 
Det er altafgørende, at ventilationsanlægget er korrekt dimensioneret, indreguleret og vedligeholdt.
 
Vil du udvide dine kompetencer inden for ventilationsløsninger i bygninger, har vi her sammensat et uddannelsesforløb, hvor du opnår viden om teknologien og de styringer der hører til.
 
Som ingeniør / installatør vil du opnå et godt grundlag for at kunne projektere, kravspecificere og dimensionere anlæg i forhold til et givet behov, ud fra en målsætning om at levere et godt indeklima på en energieffektiv måde.
 
Som servicetekniker og -leder vil du få et overblik der giver dig mulighed for at foretage en faglig vurdering af situationen, hvis du bliver kaldt ud på bygninger, hvor der viser sig at være fejl på ventilationsanlægget.
 
Du kan på det grundlag foretage vejledende målinger og iagttagelser og vurdere hvad du selv kan gøre på stedet. Du kan samtidigt tage ansvar for om nødvendigt, at de rigtige specialister kommer på opgaven med det samme.
 
Uddannelsens tre moduler ligger i en sammenhæng, som typisk forløber hen over et ½-års semester. Det giver dig mulighed for step-by-step at opbygge et massivt kompetenceløft.
 
Ved uddannelsens afslutning, modtager du et diplom som “Ventilationsspecialist” udstedt til dig af Teknologisk Institut.

Målgrupper

Da kurserne behandler hele processen ved etablering, indregulering og idriftsættelse af ventilationsanlæg, er de i særdeleshed relevante for de faggrupper, der arbejder med ventilation - nemlig entreprenøren og ventilationsmontøren. Kurserne er dog også relevante for andre, der beskæftiger sig med ventilation og ventilationsanlæg - helt fra rådgiveren til slutbrugeren.

Hele værdikæden fra bygherre over rådgiver, arkitekter, entreprenører og ventilationsmontører til driftspersonale har fordel af at dele viden om etablering og drift af ventilationsanlæg.

En del af undervisningen foregår med praktiske øvelser i ventilationslaboratorierne på Teknologisk Institut i Taastrup, så kurserne foregår altid i Taastrup.

De tre moduler (3 x 3 dage)

  1. Grundlæggende ventilation 1
  2. Grundlæggende ventilation 2
  3. Ventilationsanlæg - indregulering og måling

Priser

Uddannelsen koster DKK 33.900. Du tilmelder dig her på siden.
 
De moduler, der indgår i uddannelsen, kan også vælges som individuelle kurser. Du kan læse mere om program og undervisere samt priserne for individuel deltagelse i de enkelte kurser ved at klikke på ovennævnte kursustitler.
 

Uddannelsesforløb

Første halvår 2024:

  1. Grundlæggende ventilation 1: 23. - 25. april
  2. Grundlæggende ventilation 2: 14. - 16. maj
  3. Ventilationsanlæg - indregulering og måling: 18. - 20. juni

Andet halvår 2024:

  1. Grundlæggende ventilation 1: 20. - 22. august
  2. Grundlæggende ventilation 2: 10. - 12. september
  3. Ventilationsanlæg - indregulering og måling: 19. - 21. november

Vælg dato

Taastrup
23. april til 20. juni 2024
 Udsolgt
Taastrup
20. august til 21. november 2024