
Kan tang blive til innovation?
Stort potentiale i tang
Tang bruges allerede i stor udstrækning i fødevareindustrien, men potentialet rækker langt ud over mad. I fremtiden forventes tang i stigende grad også at spille en rolle i helbredsfremmende produkter, biobrændsel samt kosmetik. Dette er et vigtigt skridt i retning af et mere bæredygtigt samfund.
Nyt bioraffineringskoncept udløser tangens potentialeTeknologisk Institut har i EU-projekterne MacroCascade og Macrofuels haft en central rolle i at udvikle et nye lagringsmetoder via ensilering og udforske bioraffineringskoncepter til produktion af bioethanol fra tang. Fokus har især været på den brune tangs sukkerpolymer laminarin, som kan udnyttes gennem en optimeret fermenteringsproces.
Fra laboratoriet til motoren
DTI udviklede en metode, hvor laminarin først udvindes og derefter nedbrydes enzymatisk til glukose, som kan fermenteres til ethanol med et konverteringsudbytte på 78 % af den teoretiske værdi. I pilotproduktion blev der produceret 9,4 liter bioethanol af høj renhed (>91 %).
Som en vigtig del af MacroFuels projektet leverede Teknologisk Institut test af bioethanol som 10 % brændstoftilsætning i en rigtig motor under avancerede, EU-godkendte forbrændings- og emissionstests. Dermed blev det demonstreret, at bioethanol fra tang er teknisk muligt og kan direkte integreres i moderne forbrændingsmotorer. Samtidig understreges det, at en bæredygtig forretningsmodel kræver fuld udnyttelse af tangbiomassen – eksempelvis ved at kombinere bioethanolproduktion med udvinding af højværdikomponenter som fucoidan og proteiner til foder.