Klumme: Ram bæredygtigheden med de rigtige rammer

Lise Lyngfelt Molander

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 61.

Klumme: Ram bæredygtigheden med de rigtige rammer

Debatindlæg ​af Kathrine Birkemark, tidligere centerchef, Teknologisk Institut. Bragt i Børsen 23. marts 2022. Se artiklen i Børsen (låst artikel)

Begrebet bæredygtighed er for mange et abstrakt og udefinerbart begreb. Også med afsæt i byggeriet, hvor udfordringerne er omfattende og udfordrende og behovet for forandringer er tvingende nødvendigt. Men samtidig er det umuligt at sætte en tyk facitstreg under, hvad der er bæredygtigt nok og derfor skal vi rose ethvert skridt på vejen – for ikke at bremse de gode initiativer. Fordi potentialet er enormt.

Dilemmaerne for bygherrerne er mange: Hvad er mere greenwashing end bæredygtigt, og hvordan kommer man i gang med at bygge bæredygtigt på en både økonomisk og teknisk forsvarlig måde? Hvor det ikke bliver alt for dyrt og hvor man ikke går på kompromis med kravet om, at et byggeri stadig skal kunne holde i flere generationer?  

Ægte klimasynder
Bygge- og anlægsbranchen er en ægte klimasynder, både når vi taler CO2-udledning og ressourceforbrug: Bygninger, broer, veje og byrum står for 30 procent af Danmarks CO2-udledning og 40 procent af ressourceforbruget. Så skal vi aflevere en jordklode til fremtidige generationer i bare nogenlunde stand, og med tilstrækkelige ressourcer, ja så skal der bestemt træffes nogle vigtige og svære valg i vores branche!

Heldigvis er der i byggebranchen er stort fokus på bæredygtighed og en vilje til at skabe forandring. Så det positive er, at vi allerede er godt i gang, og at udviklingspotentialet er enormt. Hvor man tidligere kunne slippe afsted med lidt løse udsagn, om at noget var bæredygtigt, så bliver man i dag oftere mødt med kravet om en dybere og grundigere dokumentation, ligesom der bliver stillet de ”rigtige” spørgsmål.

Udvanding af bæredygtighedsbegrebet
At måden vi taler om bæredygtigheden på er vigtig, blev understreget, da Forbrugerombudsmanden for nyligt udsendte publikationen ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring”, netop med fokus på begrebet bæredygtighed og hvordan vi anvender det. Årsagen var greenwashing af produkter og udvanding af bæredygtighedsbegrebet. Endda at nogle virksomheder var begyndt at lave deres egne bæredygtighedsmærker – uden at have dokumentationen i orden!

Nu har det at træffe bæredygtige valg faktisk altid – i hvert fald fra min stol som ekspert for byggebranchen – været udfordrende. Greenwashing - eller uhensigtsmæssigt brug af begreberne - behøver ikke at have været en bevidst handling. Er du bygherre, og har stået med et ønske om at bygge bæredygtigt, eller mere bæredygtigt - så ved du formentlig hvad jeg mener, når jeg siger, at ”bæredygtigt byggeri” kan være en kompleks størrelse at give sig i kast med.

Vi er alle ansvarlige
Med Forbrugerombudsmandens kvikguide in mente, kan man heldigvis ikke længere bare sige, at man har et bæredygtigt produkt eller en bæredygtig forretning, uden at kunne dokumentere det. Men det kan komplicere det ”at træffe de bæredygtige valg”. Det gør det dog bestemt ikke mindre nødvendigt. Som tidligere klimakommissær og medlem af Teknologisk Instituts bestyrelse, Connie Hedegaard, siger ”vi er alle ansvarlige. Ikke kun for, hvad vi gør, også for, hvad vi undlader at gøre”.

Men vi er også nødt til at acceptere, at vi skal starte et sted.

Vi skal introducere behovet for rammer – eller rammesætning. For noget af det, vi ser byggeriet i dag er, at man ikke får afgrænset eller rammesat sit projekt, når man taler om at ”bygge bæredygtigt”.

Smurt for tyndt ud
Men hvis rammesætningen er ”hele verden i alle bæredygtighedsdimensioner”, så vil pengepungen hurtigt løbe tør. Eller også vil den bæredygtige indsats blive smurt meget tyndt ud over spillepladen – og så er spørgsmålet, hvor bæredygtigt det alligevel er i sidste ende?

Omvendt vil en for lille smal ramme tilsvarende kunne give misvisende resultater. Hvis man for tidligt i et projekt fx får lagt sig fast på et specifikt materiale, eller man på forhånd har valgt, at man vil bygge nyt fremfor at renovere.

I forhold til materialevalg er det en relativ overskuelig øvelse, hvis man vælger at holde miljødata op mod hinanden for det valgte produkt og et konkurrerende – måske et tidligere brugt materiale - for at udvide rammen lidt. Ser vi på beslutningen om at rive ned og bygge nyt, kan det være en fordel at træde lidt tilbage og udvide rammerne i retning af renovering. Her kan der være meget at spare, hvis man i stedet for at bygge nyt, kunne anvende noget af det eksisterende.

Ender med green-hushing
Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi rammesætter vores bæredygtighed og tager ”vi gør en indsats og vi gør det endnu bedre næste gang” -hatten på. For vi skal starte et sted! Vi kan simpelthen ikke bygge 100 procent bæredygtigt. Det findes ikke, men vi kan gøre en indsats for at gøre det lidt mere bæredygtigt - hver gang!

Vi skal respektere rammesætningen og rose indsatsen inden for den ramme, der er sat. Selvfølgelig baseret på den dokumentation, der understøtter de bæredygtige tiltag, der er taget. Ellers ender vi måske med ”green hushing”, hvor ingen tør sige noget om det, de har lavet af frygt for, at nogle andre vil slå ned på de fravalg de uundgåeligt har foretaget undervejs. Og så tier de helt stille – og det er jo også ærgerligt, for vi kommer længst med at hjælpe og inspirere hinanden til hele tiden at blive bedre.

Faktum er, at man ikke kan sætte en tyk facitstreg under det bæredygtige valg. Der vil næsten altid kunne findes en løsning, eller et produkt, som lige er lidt mere bæredygtigt.