
5 gode råd til en succesfuld social mediestrategi
4 min.
I dag udnytter størstedelen af alle små- og mellemstore virksomheder i Danmark sociale mediers potentiale. Som virksomhed kan I bruge sociale medier til at gå i dialog med jeres kunder og derved få indflydelse på, hvordan kunderne opfatter virksomheden. Men hvor skal I starte? Hvordan skal I engagere jeres brugere? Hvad vil I gerne kommunikere? Og hvilke kanaler bør I benytte?
Det er svært at komme uden om sociale medier, hvis man som virksomhed ønsker at nå ud til målgrupper eller finde nye kunder. Stort set alle bruger nu om dage sociale medier til at få kontakt med omverdenen på, og derfor er det vigtigt, at I har en synlig profil på de sociale medier.
Uden en plan for, hvor og hvorfor I skal offentliggøre hvad, risikerer I, at modtagerne ikke opdager jeres indhold eller finder det uinteressant og scroller videre til noget andet. Her er 6 gode råd til at komme i gang med en effektiv og målrettet social medie-strategi.
1. Definér målsætninger
Start med at definere, hvad jeres mål er. Det er ikke nok blot at ønske en strategi, da det er for ukonkret. Sæt specifikke målsætninger, der er målbare. Det kan for eksempel være at øge antallet af besøgende på hjemmesiden med en procentdel gennem klik fra opslag på sociale medier, eller det kan være mål for, hvor mange, der ser opslagene. Målsætninger er med til at give et overordnet formål og sætte en retning for strategien.
2. Identificér jeres målgruppe
Noget af det vigtigste er at kende målgruppen. I skal vide, hvem de er, og hvor de er. Den bedste kommunikation opstår, når man ved præcist, hvem man taler til og målretter kommunikationen derefter. Undersøg derfor:
Hvem er jeres primære målgruppe?
Hvad er deres behov og interesser?
- Hvilke sociale medier er de til stede på?
- Og hvordan interagerer I med dem?
Det er vigtigt, at man værner om sin målgruppe ved at vise, at man respekterer dem og interesserer sig for dem og deres behov. Det er derfor vigtigt, at I bliver ved med at tænke over, hvad der giver værdi for målgruppen, når I planlægger indhold. Det kan være noget, der giver dem ny viden, som de kan bruge, det kan være, at I markedsfører produkter, som er relevante for dem, eller det kan være noget, som fanger deres opmærksomhed. Hvis ikke målgruppen føler, at det, de eksponeres for, er relevant eller giver dem værdi, går det ud over jeres evne til at fange deres opmærksomhed.
Alt afhængig af hvilken virksomhedstype I er, så kan det også være en god idé at invitere til dialog, da det viser, I at tager dem alvorligt, så der ikke bare bliver envejskommunikation. Ved at inddrage dem, bliver det et mere ligeværdigt forhold, som gør, at målgruppen vil have større interesse for at interagere med jeres brand.
3. Kend kanalerne
I strategiplanlægningen er det en fordel at sætte skarpt på, hvad de forskellige sociale medier kan. De forskellige kanaler tilbyder forskellige muligheder for at nå målgrupper på, og der er også stor forskel på, hvilke målgrupper, der benytter sig af hvilke platforme. Ved at kende kanalerne undgår I at være til stede på et socialt medie, som ikke giver mening for jeres virksomhed. Tænk derfor over, hvad I ønsker at opnå med brugen af den specifikke platform og hvilke platforme, jeres målgruppe benytter.
4. Hav forskellige strategier til de forskellige sociale medier
De forskellige sociale medier adskiller sig på flere punkter, og derfor skal din kommunikation på disse også være forskellig. Vi giver dig et hurtigt overblik:
- Facebook er det mest anvendte sociale medie i Danmark, og det bruger folk typisk til at komme i kontakt med omverdenen på, men også til at finde og dele indhold. Facebook er derfor en platform, hvor virksomheder kan finde nye og komme i kontakt med mange forskellige målgrupper på. Facebook er derfor også en meget nyttig platform til målrettet markedsføring.
- LinkedIn benyttes typisk som en platform til at netværke mellem personer og virksomheder eller organisationer. Det ses i høj grad som en platform for erhvervsdrivende samt job- og netværkssøgende, og derfor er professionelt indhold relevant.
- X (tidligere Twitter) er primært en platform for meningsdannelse og debat. Indlæg er her mere begrænsede i sin form og derfor kræver det, at man kan formulerer sig kortfattet og skarpt.
- Instagram er en platform med fokus på det visuelle. Derfor fungerer videoer og billeder rigtig godt på denne platform, hvis man overvejer at markedsføre eller brande sig på Instagram.
- TikTok er de senere år blevet ekstremt populært. På platformen foregår indholdet i form af korte videoer, som man nemt kan ’scrolle’ igennem. Derfor skal videoindhold være fængende og fange opmærksomheden inden for få sekunder.
5. Kortlæg en klar strategi
Med en konstant strøm af nye opslag og forstyrrelser, kræver det en aktiv og målrettet indsats at nå målgruppen. Uden en klar strategi risikerer I, at jeres opslag drukner i mængden. Kortlæg derfor, hvad I ønsker at opnå ved at udvide jeres tilstedeværelse på de sociale medieplatforme. Derfor skal I overveje, hvad formålet er, hvad jeres kernebudskaber skal være, og hvordan I vil nå ud med dem.
Det kan være en god idé at planlægge en del indhold forud, så man får en form for kalender for udgivelse af indhold, og så man ikke løber tør. Til dette findes der mange forskellige trejdepartsapps eller -tjenester, hvor igennem man kan planlægge sit indhold, så det udgives automatisk på ens egne kanaler. Med tiden vil I også finde ud af, hvilke tidspunkter, det giver mest mening for jer at udgive indhold på.
6. Evaluering
Det er vigtigt, at I husker at evaluere på jeres strategi og på jeres opslag. Uden evaluering er det svært at vide, om det, I foretager jer, fungerer. Derfor bør I undersøge, om I når jeres målsætninger, og hvis ikke, så overvej, hvordan I kan optimere og justere undervejs. For at kunne evaluere er det vigtigt, at I har styr på begreber som klikrate, engagement og måske endda konverteringsrate. Indblik i disse tal, og hvordan disse udvikler sig, er nøglen til en skarpere strategi på sociale medier.
Skal I i gang på de sociale medier?
Eller er I der allerede, men savner fælles fodslag og synlig effekt? Se vores udbud af marketings-kurser og bliv klædt godt på til at arbejde med din tilstedeværelse på de sociale medier.