5 ting du bør vide om Machine Learning

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

38591 - GIF

5 ting du bør vide om Machine Learning

3 min.

Programmeringssprog har udviklet sig væsentligt over de sidste par år. Et af de største skidt på vejen har dog været, at man nu er i stand til at lære computere at lære selv – også kaldet Machine Learning. Machine Learning er en yderst lovende teknologisk udvikling, som har potentiale til at påvirke stort set alle forretningsområder inden for den nærmeste fremtid. Her er 5 ting, du bør vide om Machine Learning

1. Hvad er Machine Learning?

I stedet for at skulle fortælle computeren præcis, hvordan den løser et problem, så kan en programmør via Machine Learning fortælle computeren, hvordan den skal lære at løse problemet selv. Ved Machine Learning anvendes statistikker og algoritmer til at lære at identificere mønstrer i data, for derefter at lave forudsigelser ud fra disse data.

Som et velkendt eksempel kan der nævnes Googles søgemaskine, som lærer på baggrund af tidligere søgninger og ud fra disse hele tiden bliver bedre til at foreslå og vise de mest relevante søgeresultater.

2. Hvorfor er Machine Learning så spændende?

Computere kan nu indgå i verdener, som engang udelukkende blev betragtet som menneskers domæne. Computere kan nu lytte til os, forstå os og svare. Den virtuelle assistent i din lomme, såsom Siri som vi kender fra iPhone, repræsenterer et stort skridt fremad i computeres evne til at forstå den menneskelige tale.

3. Hvordan anvendes Machine Learning i dag?

Machine Learning algoritmer anvendes allerede til meget spændende ting. En undersøgelse anvendte computerassisterede diagnose til at gennemgå tidligere mammografiske scanninger af kvinder, som senere udviklede brystkræft. Computeren spottede 52 % af kræfttilfældene et år før kvinderne officielt blev diagnosticeret. Dette er blot et eksempel ud af mange.


4. Hvad vil Machine Learning være i stand til i fremtiden?

Mulighederne er stort set uendelige, når det handler om, hvad Machine Learning vil være i stand til at udrette i fremtiden. Nogle spændende muligheder omfatter:

  • Datasikkerhedsprogrammer, som kan registrere virusangreb med en høj grad af nøjagtighed.
  • Computerassisteret sikkerhed i eksempelvis lufthavne, som kan forudsige hvem der kan være en trussel og se ting, som vi mennesker muligvis overser.
  • Selvkørende biler, der kan navigere på egen hånd og dermed være med til at reducere trafik og ulykker.

5. Hvorfor bør du bekymre dig om Machine Learning?

For mange mennesker vil disse fremskridt fremstå som spændende nye teknologier, som de byder velkommen. De sætter sig dog ikke nødvendigvis ind i, hvordan de virker, eller hvad der foregår bag kulisserne.

Men vi bør alle bekymre os, for på trods af alle de gode ting Machine Learning vil medføre, så vil det også påvirke hele vores arbejdsstyrkes form.

For nogle vil denne nye teknologi gøre deres job meget lettere – men det kan også gøre mange jobs overflødige. Algoritmer kan nu besvare vores e-mails, fortolke medicinske billeder, analysere vores data og meget mere. Denne evne til at lære fra fortidens eksempler, kombineret med avanceret robot- og mobilteknologi betyder, at computere nu kan hjælpe os mennesker med at udføre komplicerede opgaver hurtigere og bedre end førhen.

Vil du vide mere?