Kurser

1 dags kursus 

Ansvarlig PFAS-håndtering for produktionsvirksomheder

11. september 2025 Aarhus
DKK  4.995
ekskl. moms
Nr. 91583
Available in English

Ansvarlig PFAS-håndtering for produktionsvirksomheder


3 gode grunde til at være på forkant med PFAS

Har din virksomhed PFAS i produkter, produktionsapparat eller leverandørkæde? Har I overblik over omfanget? Ved I, om stofferne kan udfases – og hvordan? Har I lagt en plan for, hvordan I kommer videre?

Hvis ikke, så er din virksomhed langt fra alene. Imidlertid er der gode grunde til at tage PFAS i din virksomhed alvorligt:
1. Krav fra store aktører. Førende virksomheder stiller allerede krav til, at deres leverandører udfaser PFAS.
2. Markedsfordele ved PFAS-handling. Ansvarlig PFAS-håndtering bliver en konkurrenceparameter, der øger konkurrencekraft og omsætning.
3. Strammere lovgivning. PFAS-lovgivningen vil fremover kun blive mere restriktiv, end tilfældet er i dag.
Med andre ord: Har din virksomhed ikke styr på PFAS, kan du miste kunder, omsætning og adgang til markedet.

PFAS-kursus for virksomheder

Derfor tilbyder vi et kompetenceskabende kursus for virksomheder, der ønsker at være på forkant med lovkrav og kundeforventninger – og som kan se fordelene ved at være blandt de første.
Efter kurset ved du, hvad du skal fokusere på allerede i morgen for at tage de nødvendige skridt mod at leve op til kommende lovgivning, blive en troværdig leverandør og fremtidssikre virksomheden.

 

Udbytte

  • Den nødvendige grundviden om PFAS
  • Hvordan du som ikke-kemiker identificerer PFAS i produkter og forsyningskæder - herunder lærer at bruge AI til identifikation af PFAS
  • Hvordan man tester for PFAS - fordele og ulemper ved metodene
  • De gode alternativer til PFAS – hvor finder du dem?
  • PFAS-lovgivning i Danmark og udlandet: Hvad kræver det af din virksomhed?
  • Nej tak til PFAS: Kundeforventninger og leverandørkrav i dag og i morgen
  • Trin-for-trin-forståelse af, hvordan I håndterer PFAS
  • Mulighed for en times 1:1-onlinesparring med underviseren efter kurset

Hvem bør deltage?

Kurset henvender sig til dig, for hvem PFAS er et relativt nyt område, og som har brug for overblik, handleplan og viden, men du vil også få nyttig viden, selvom du har større erfaring med PFAS. Hvis du allerede nu ved, at du har brug for mere dybdegående viden, har vi andre samarbejdsformer, hvor vi kan hjælpe dig og din virksomhed med kortlægning, udfasning og rådgivning om PFAS.

Den typiske deltager på kurset er dig, der har overordnet eller delvist ansvar for PFAS i din virksomhed – fx med en stilling som:

  • Compliance Manager
  • QHSE-personale (Quality, Health, Safety, and Environment)
  • Regulatory Affairs-specialist
  • Product Compliance Engineer
  • Medarbejder i indkøbs-, salgs- og kvalitetsafdelinger

For produktionsvirksomheder på tværs af brancher

Kurset er målrettet produktionsvirksomheder inden for alle brancher, der arbejder med produkter, hvor der er risiko for PFAS-indhold, og som har behov for at sikre overholdelse af både nuværende og kommende lovgivning.

Det kunne fx være virksomheder med relation til:

Plast • tekstil • maling • coatings • emballage • køleelementer • møbler • kosmetik • rengøringsmidler • imprægnering • tekniske komponenter • drikke- og fødevarer • gummikomponenter • pumper • tæpper • brilleglas • med flere

Hvorfor skal du deltage?

På Teknologisk Institut får vi lige nu mange henvendelser fra virksomheder, der har spørgsmål om PFAS – ofte ud fra et ønske om at identificere omfanget og finde gode alternativer til stofferne. Det kræver specialiseret viden og kompetencer, der typisk ikke er forankret nogen steder i virksomheden, og som ligger langt uden for kerneforretningen. Hvis det også passer på din virksomhed, så skal du overveje at deltage.

Tag en kollega med til halv pris
Du er velkommen til at tage en kollega fra samme virksomhed med. Ved tilmelding tilføjer du en ekstra deltager og skriver "Halv pris" i beskedfeltet, så sørger vi for, at din kollega kommer med til nedsat pris.

Kurset afholdes som udgangspunkt på engelsk, medmindre alle deltagere er dansktalende.

Vælg dato

Aarhus
11. september 2025