Få styr på sikkerheden, når der arbejdes med litium-ion batterier.
På kurset sætter vi fokus på de sikkerhedsrisici, der er forbundet med arbejdet med batterier og elektricitet, og hvordan man kan sikre personer, husdyr og ejendom mod konsekvenserne af disse risici. Hele forsyningskæden fra modtagelse over håndtering, montage og opbevaring til bortskaffelse af litium-ion batterier gennemgås. Der undervises desuden generelt i litium-ion batterier, herunder litium-polymerbatterier, og arbejde med elektricitet i lavspændingsområdet, som tidligere hed L-AUS arbejde (op til 1000V vekselspænding og 1500V jævnspænding).
Kurset henvender sig til alle, der arbejder med litium-ion batterier uanset spændingsområde samt sikkerhedspersonale, ledere og virksomhedsledere med ansvar for arbejdet.
Kurset, der varer en 3-4 timer, afholdes på din virksomhed enten på dansk eller engelsk, måske ledsaget af en kort sikkerhedsrundgang, der hvor der modtages, arbejdes med og bortskaffes litium-ion batterier.
Der vil desuden være mulighed for at fokusere på batterier i mindre bærbare anvendelser, batterier i stationære anlæg eller batterier i køretøjer afhængig af virksomhedens ønsker. Specielle ønsker om kursusindhold kan aftales. Der kan deltage op til 20 kursister, hvis faciliteterne tillader.
Kursusafgiften inkluderer kursusafholdelse og transport indenfor Danmarks grænser.
Bjarne Johnsen har 10 års erfaring med tests, rådgivning samt anvendelse af litium-ion batterier i alle størrelser. I forbindelse med et EU projekt har han desuden opbygget batterilaboratoriet på Teknologisk Institut. Bjarne har desuden stor undervisnings- og foredragserfaring.
Bjarne Johnsen har 10 års erfaring med tests, rådgivning samt anvendelse af litium-ion batterier i alle størrelser. I forbindelse med et EU projekt har han desuden opbygget batterilaboratoriet på Teknologisk Institut. Bjarne har desuden stor undervisnings- og foredragserfaring.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk