2 dages kursus 

Byg dit eget AI flow – fra prompt til intelligent, automatiseret arbejdsgang

DKK 11.999
ekskl. moms
Nr. 92014 A

AI kan meget mere end at skrive tekst og svare på spørgsmål, men for mange stopper det der. På dette kursus lærer du at bruge AI som en aktiv hjælper i din hverdag, der kan understøtte opgaver som mail, møder, dokumenter, overblik og opfølgning. Du arbejder med konkrete eksempler fra dit eget arbejde, og du lærer at samle AI og automatisering i sammenhængende arbejdsgange, der giver bedre struktur og færre gentagelser, uden at du behøver at kunne kode.

Fra enkelte prompts til arbejdsgange, der arbejder for dig

På kurset lærer du at bruge AI som en aktiv kontorassistent, der kan understøtte og automatisere daglige opgaver som informationssøgning, opsummering, dokumenthåndtering, mailudkast og opfølgning. Med udgangspunkt i realistiske arbejdsscenarier arbejder du med at samle opgaverne i flows, hvor tingene ikke bare løses enkeltvis, men hænger logisk sammen.
 
Det hele foregår i ChatGPT. Du skal altså ikke lære en ny platform at kende for at komme i gang, og det, du bygger på kurset, kan du bruge dagen efter. Vi arbejder med plugins, forbundne apps, agenter og planlagte opgaver, så AI'en kan hente information, arbejde videre over tid og lægge et færdigt udkast på dit bord, mens du bevarer hånden på rattet.
 

Først beslutningen, så automatiseringen

Det vigtigste spørgsmål på kurset er ikke, hvordan du automatiserer. Det er, hvad der overhovedet bør automatiseres, og hvad der bør blive ved med at være dit. Derfor bruger vi tid på at kortlægge dine arbejdsgange, før vi bygger noget som helst, og vi ser ærligt på, hvor et flow giver reel værdi, og hvor det bare flytter rundt på arbejdet.
 
Når du har bygget dit flow, arbejder vi videre med kontrolpunkterne. Hvor skal et menneske sige god for noget, før det sendes af sted? Hvordan opdager du, at AI'en har taget fejl, når den har arbejdet i en time uden dig? Det, man kan kalde den tiende intelligens, handler netop om samspillet mellem din egen dømmekraft og den hjælp, du kan hente udefra. AI'en skal tænke med dig, ikke for dig.
 
Deltagerprofil
Du behøver ikke teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med automatisering af dine egne opgaver.
 

Forudsætninger

Kurset er for dig, der allerede har prøvet ChatGPT eller lignende og er nysgerrig på, hvordan AI kan bruges mere i praksis, samt gerne vil spare tid og skabe bedre struktur i din hverdag.
 

Udbytte

  • Lær at vurdere, hvilke af dine opgaver der egner sig til automatisering, og hvilke der ikke gør
  • Design og byg enkle AI-flows, der giver værdi i din hverdag
  • Byg din egen plugin med faste instruktioner og forbundne apps, så AI'en arbejder på din måde hver gang
  • Lær at koble AI sammen med mails, dokumenter, kalender og data
  • Byg kontrolpunkter ind, så du godkender det, der betyder noget
  • Lær at arbejde med AI som sparringspartner, ikke som beslutningstager
  • Start små og trygge automatiseringer i din organisation

Det får du på kurset

Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På dette kursus vil der højest være MAKS DELTAGERE pr. hold.

Maks. 12 deltagere

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

Indhold

Kurset starter med en fælles forståelse af AI-agenter, og hvordan de adskiller sig fra klassiske prompts og chatbots. Derefter kortlægger du dine egne arbejdsgange og vælger de opgaver ud, hvor et flow faktisk gør en forskel.
 
Herfra arbejder vi videre med:
  • Design af AI-agenter og agentlogik, herunder hvornår en agent er det rigtige svar
  • Opbygning af plugins med genbrugelige instruktioner og forbundne apps
  • ChatGPT Work, hvor du giver AI'en et mål og får et færdigt stykke arbejde tilbage
  • Codex som arbejdsmakker til filer, dokumenter og gentagne opgaver, også når du ikke koder
  • Arbejdsflows med e-mail, dokumenter, data og eksterne systemer
  • Planlagte opgaver, der kører af sig selv, og hvordan du holder øje med dem
  • Human in the loop: godkendelsestrin, kvalitetstjek og håndtering af fejl
  • Governance, sikkerhed og ansvarlig brug, herunder kravet om AI-færdigheder i EU's AI-forordning
  • Udvikling af et proof of concept, som du kan videreudvikle efter kurset
 

Form

Kurset er praksisnært og hands-on og gennemføres som en kombination af korte faglige oplæg, live-demonstrationer og praktiske øvelser. Deltagerne arbejder løbende hands-on med egne AI-flows og får sparring undervejs. Fokus er ikke på teknik for teknikkens skyld. Fokus er på, at du kan tage det med hjem og bruge det med det samme.

Billede af Maria Skjærven
Underviser

Maria Skjærven

Maria er en erfaren underviser i generativ AI med en stærk praksisforankring. Hun har mere end 30 års erfaring fra IT-branchen, hvor hun har arbejdet med alt fra programmering til rollen som IT-direktør. I sin undervisning klæder hun almindelige fagfolk på til at arbejde med værktøjer som ChatGPT og Claude. Hun kombinerer praktisk erfaring med en stærk forståelse for etik, jura og kritisk sans. Maria står bag fællesskabet Futurescouts, hvor nysgerrige deltagere udforsker nye AI-værktøjer sammen.

Få ny inspiration til din kompetence­udvikling

Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.

Indtast venligst dit fornavn
Email-adressen er ikke korrekt udfyldt
Tilmelder nyhedsbrev
Tak for din tilmelding
Teknisk fejl

Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk