Kurser

Nyt1 dags kursus 

Bygningsautomatik i BR18 - fra regler til praksis

24. marts 2026 Taastrup
23. april 2026 Aarhus
29. september 2026 Taastrup
DKK  4.790
ekskl. moms
Nr. 91951

Teknisk gennemgang af krav, kravspecifikation, grænseflader og funktionsafprøvning

Bygningsautomatik er i dag en af de vigtigste nøgler til både lavere energiforbrug og bedre indeklima. Med EU’s bygningsdirektiv, EPBD, og implementeringen i Bygningsreglementet BR18 er automatik ikke længere et valg, men et krav. Alligevel har mange i branchen stået med det samme spørgsmål: Hvad betyder reglerne egentlig i praksis?
 
Formålet med kurset er at give deltagerne et solidt overblik over kravene til bygningsautomatik i Bygningsreglementet, så de kan anvende kravene korrekt i praksis. Hermed opnås viden om konkrete og aktuelle krav til projektering, udførelse og kontrol af bygningsautomatik i forskellige typer bygninger beregnet til andet end beboelse.
 
På dette kursus får du en praktisk vejledning til BR18’s krav om bygningsautomatik. Vejledningen er målrettet bygningsejere og deres rådgivere og er opbygget med fokus på anvendelighed frem for paragraffer.
 
Derudover får du en kravspecifikation til udbud af bygningsautomatik. Den giver bygningsejeren et klart grundlag for, hvad der skal kræves af automatikleverandører.
 
Endelig får du et beregningsværktøj til estimering af både energibesparelser og investeringer ved implementering af yderligere bygningsautomatik. Værktøjet tager udgangspunkt i data fra konkrete bygninger og giver et kvalificeret bud på, hvor store besparelser man kan opnå, og hvad det vil koste at realisere dem.
 
Teknologisk Instituts vejledning til BR18’s krav om bygningsautomatik, kravspecifikation og beregningsværktøj udleveres på kurset.

Udbytte

  • have grundig indsigt i Bygningsreglementets krav vedr. bygningsautomatik,
  • kunne anvende vejledning til BR18’s krav om bygningsautomatik, kravspecifikation og beregningsværktøj i projektering og udførelse af bygningsautomatik,
  • forstå krav til indeklima og energiforbrug
Introduktion til BR18 og bygningsautomatik
Baggrund, formål og sammenhæng med anden lovgivning og standarder.
 
Krav til bygningsautomatik i BR18
Krav til energi og indeklima, kapitler i BR18 og BR18’s vejledning
 
Bygningsautomatik i praksis
Undersøgelse af eksisterende bygningsautomatik, værktøj til beregning af rentabilitet, vejledning og kravspecifikation
 
Grænseflader ved bygningsautomatik
Opgradering af eksisterende automatik og udbud af bygningsautomatik
 
Kommunikation mellem forskellig bygningsautomatik
Hvis der er flere systemer, skal der være automatisk dataudveksling mellem systemerne og alle bygningsautomatikkens funktioner, indstillinger og indreguleringer skal kunne betjenes fra den samme enhed fx en pc.
 
Funktionsafprøvning af bygningsautomatik
Bygningsautomatikken skal funktionsafprøves ifølge bygningsreglementets §296. Funktionsafprøvningen skal gennemføres, så det sikres, at bygningsautomatikken er korrekt installeret og virker efter hensigten. I bygningsreglementets vejledning om funktionsafprøvning ses mere om funktionsafprøvning.

Målgruppe
Kurset henvender sig til bygherrer, ingeniører, teknikere, rådgivere og andre fagfolk, der arbejder med projektering, installation, drift og vedligeholdelse af bygningsautomatik i bygninger. Kurset forudsætter grundlæggende kendskab til bygningsautomatik.
 
32258
32259
32260
Underviser

Søren Draborg

Har arbejdet med rådgivning om bygningsautomatik i de seneste 15 år målrettet større kontorejendomme og industri, og har kendskab til muligheder i veludbygget bygningsautomatik. Søren har et stort og indgående kendskab til BR18’s krav, regler og vejledninger og har gennem årene hjulpet med at omsætte krav til klare, brugbare vejledninger til bygningsejere og deres rådgivere. Søren er samtidig en erfaren underviser, der de siden 2021 år har formidlet sin viden om BR18.

Underviser

Claus Hvenegaard

Claus har stået for udvikling af materialer og værktøjer om energibesparende tiltag for Videncenter for energibesparelser i bygninger for de professionelle aktører i byggeriet, herunder udarbejdelse af energiløsninger (klimaskærm og installationer), guides (installationer) og vejledninger i bygningsautomatik og funktionsafprøvninger af bygningsinstallationer. Claus har været ansvarlig for udarbejdelsen af håndbogen ”Funktionsafprøvning af bygningers installationer" for Realdania.

Underviser

Johnny Hansen

4.73/5 (15 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

• Mere end 40 års erfaring i branchen for BMS/CTS. • Optimering af anlæg, reducering af energiforbruget og samtidig øge komforten i bygninger til gavn for både ejere og brugere af bygningen. • Energirådgivning og styringsstrategi af bygningsautomatik. • BR18 rådgiver. • Certificeret auditor (Eu-BAC)i bygningsautomatiks samspil hinanden imellem. • Modtager af Energi og Miljø prisen 2022, uddelt af Energiforum Danmark • Erfaren underviser og formidler af tekniske materialer

Vælg dato

Taastrup
24. marts 2026
Aarhus
23. april 2026
Taastrup
29. september 2026