Derfor bør du tage en efteruddannelse

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Billede af kvinde, der sidder og arbejder foran sin computer

Derfor bør du tage en efteruddannelse

2 min.

Efteruddannelse og kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan tilføre din organisation ny viden og bidrage til en bæredygtig udvikling, men også for at styrke din forandringsevne, markedsværdi og beskæftigelsesmuligheder i fremtiden. I denne artikel får du nogle gode argumenter for, hvorfor du skal efteruddanne dig, og hvordan du får din leder med på idéen.

4 gode grunde til at tage en efteruddannelse

1. Du styrker din markedsværdi

Når du efteruddanner dig, viser du, at du tager ansvar for din egen udvikling og er parat til at møde morgendagens krav. Det er et stærkt signal at sende til både din nuværende og fremtidige arbejdsgivere, om at du holder dig relevant og følger med udviklingen. 

2. Du styrker dine muligheder for at få mere i løn

Kompetenceudvikling betaler sig – både for din virksomhed og for dig. Med nye færdigheder og viden kan du påvise, hvordan du tilfører konkret værdi, og du står derfor stærkere i fremtidige løn- og ansættelsesforhandlinger.

3. Du sikrer, at du udvikler dig i takt med organisationens behov

Det går stærkt for tiden, og flere brancher og organisationer er i dag kendetegnet ved løbende udvikling og forandring. Efteruddannelse og kompetenceudvikling betyder, at du lettere kan omstille dig og tage nye opgaver eller ansvarsområder på dig og følge med udviklingen. 

4. Du står stærkere, hvis du vil (eller skal) skifte job eller branche en dag

I et omskifteligt arbejdsmarked kan ingen regne med livslang ansættelse det samme sted. Med de rette certificeringer og dokumenterede kompetencer står du langt bedre, hvis du ønsker, eller bliver nødt til, at søge nyt job. Efteruddannelse viser arbejdsgivere, at du er proaktiv, nysgerrig og klar på at påtage dig nye udfordringer.


5 gode råd til, hvordan du får din leder til at efteruddanne dig

Udfordringen for mange er ikke ønsket om at lære mere, men nærmere at få sin leders opbakning både praktisk og økonomisk. Så hvordan får du din leder til at forstå, at din udvikling ikke kun sker på jobbet, men at det også er i deres interesse, at du styrkes gennem uddannelse og kurser?

Disse 5 tips kan hjælpe dig med at få din leder til at godkende og betale din efteruddannelse: 

grafik

1. Brug din MUS – og vær strategisk

Planlæg din samtale, så du specifikt kan anbefale kurser eller uddannelser, der matcher virksomhedens mål og dine egne ønsker om udvikling. Forbered gode argumenter, der viser, hvordan efteruddannelsen vil kunne aflæses på bundlinjen eller i organisationens performance.
Se det som en forhandlingssituation, hvor omdrejningspunktet er din udvikling. 

2. Fremhæv dine resultater

Sæt ord på, hvordan du allerede har bidraget til virksomheden – og hvor du kan gøre endnu mere med de rette kompetencer. Fremhæv dine resultater og succeser – du kan ikke være sikker på, at din leder kan huske dine præstationer.  

3. Argumenter for både virksomheden og din egen gevinst

Hvordan skaber din efteruddannelse værdi for virksomheden? Kom med konkrete indspark til, hvordan din faglige udvikling kan bidrage positivt til både virksomhedens og din performance. Efteruddannelse er ikke kun en investering i dig, men også i virksomhedens fremtidssikring. Vis, hvordan du kan formidle ny viden videre til kolleger, bidrage til udviklingsprojekter og højne kvaliteten internt.

4. Gør det så let som muligt for din leder

Kom med et konkret kursusudspil – inkl. pris, tidshorisont, udbytte og relevans. Tænk over, hvordan det kan passes ind i arbejdsgangen, og kom måske med forslag til opgaveløsning, mens du er væk. På den måde bliver beslutningen højst sandsynligt nemmere for din leder. 

5. Hvad hvis det bliver et nej?

Et nej kan skyldes økonomi, travlhed, timing – men det betyder ikke, at det er 'nej for evigt’. Spørg åbent ind til årsagen og aftal evt. at tage emnet op på et senere tidspunkt. Måske åbner der sig nye muligheder, eller timing bliver bedre senere.

Husk at efteruddannelse og kompetenceudvikling betaler sig for både dig selv og din arbejdsplads. Det er afgørende, at organisationer investerer i deres medarbejderes udvikling. Det giver nemlig afkast på flere måder. For dig betyder det fx øget jobtilfredshed, arbejdsglæde, motivation og karrieremuligheder. For virksomheden betyder det ofte medarbejdere, der er mere innovative, ambitiøse og motiverede, og som er opdaterede på den nyeste udvikling og viden, hvilket bidrager til, at organisationen er rustet til fremtiden. 

Vil du vide mere? 

Se vores store udvalg i kurser, uddannelser, konferencer, webinarer - og få uforpligtende rådgivning om hvilket forløb, der bedst matcher din karriere og din organisations behov.