Disruption er først og fremmest en ledelsesudfordring

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Disruption er først og fremmest en ledelsesudfordring

Disruption er først og fremmest en ledelsesudfordring

4 min.

Disruption er en hurtig og livstruende ændring af forretningsvilkår. Vi kender alle eksemplerne fra Airbnb og Apple, men disruption er ikke bare noget fra Silicon Valley eller Shanghai.

Det sker lige nu – lige uden for din gadedør! Her kæmper gratisaviser, netbutikker, delebiler, net ejendomsmæglere mv. for at sende etablerede virksomheder på pension.

Handlekraftig ledelse

Disruption vil også banke på hos dig før eller siden. Det er derfor vigtigt for enhver leder at kunne se mønstrene i kaos og forstå de nye forretningsmodeller, så man kan vælge en passende responsstrategi. Hvis du ikke er klar til at møde denne ledelsesudfordring, så kan din organisation hurtigt blive et overstået kapitel. Det gælder altså om at være klar og forstå de mønstre, der er i disruption, så man bedst muligt kan udvikle sig.

De to største ledelsesmæssige udfordringer, når vi taler om disruption, er:

1. Ny teknologi, nye forretningsmodeller og nye paradigmer

Ny teknologi, nye forretningsmodeller og nye paradigmer kræver nye organisationer. Hvis en offentlig organisation skal tilpasse sig et paradigmeskifte, hvor affald eksempelvis går fra at være forurening til at være en gylden ressource, kræver det naturligvis store tilpasninger af organisationen. Eller hvis en hvilken som helst organisation (hospital, kommune, taxa, betonleverandør osv.) skal pakke deres ydelse ind i IT og lade nettet bære ydelsen frem til brugeren, kræver det en helt anden forretningsmodel og teknologi i organisationen. Man kan sige at enhver organisation bliver en IT-organisation, og at alle kommer til at servere deres ydelser via IT – uanset hvor fysisk produktet er. Det kræver derfor, at du vender op og ned på din organisation.

2. Agilitet

Agilitet er den anden centrale ledelsesudfordring i disruption. Der er nemlig ikke én løsning på disruption. Det er ikke et quick fix, og så er alt godt igen. Det er ikke én ændring af forretningsmodellen. Det er en uendelig kæde af hændelser, vi skal initiere og deltage i – reaktive og proaktive. Det er en ny strøm af forretningsinnovation vi skal etablere og få vores organisation med på. Det er en ”new normal” som vil kræve agilitet kvartal efter kvartal. Det kræver en handlekraftig ledelse af skabe en organisation med en agil kultur. En organisation, som er let på tæerne og rykker lige så hurtigt som skiftene i marked, kunder, brancher og teknologi. En organisation, som kan drive innovative forsøg og adoptere ny praksis. En organisation, der ikke stiller sig på hælene, når der skiftes kurs og en ny kamp skal kæmpes. Det kræver dygtig ledelse at skabe den organisation – og endnu mere ledelse at guide organisationen på denne rejse.

Kan det lade sig gøre?

Et eksempel på hvordan en virksomhed kan omstille sig denne nye virkelighed er, at det fx tager ingeniører i en industrivirksomhed ca. 3 år fra idé over prototyper til testet produkt. Men disruption udefra har gjort, at man slet ikke har den tid mere. I stedet må de over på virtuel produktudvikling uden prototyper og med simulering frem for fysisk test. Det betyder, at virksomheden nu kommer under et år fra idé til marked.

Eksemplet er ikke taget ud af det blå. Volvo har fx netop gjort. Deres model 850 blev crash-testet med 25 smadrede prototyper. Deres nyere model V70 blev crash-testet 10.000 gange – men alle virtuelle. Der blev ikke bygget en eneste bil for at blive smadret. Og hvad gik mon hurtigst? Og hvilken ville du helst køre galt i?

Teknologi giver mulighederne, mens organisationen giver udfordringerne. Om det lykkes afgøres af ledelse.

Vil du vide mere?

På Teknologisk Institut har vi flere forskellige lederkurser, hvor du kan øge dine kompetencer, så du står endnu stærkere I lederrollen. Læs mere om lederkurserne, eller ring til os på  72 20 30 00, så vi kan vejlede dig i den rigtige retning.



Kilde: Artiklen er skrevet med udgangspunkt i artiklen 'Disruption disrupter også ledelse' og 'Disruption er først og fremmest en ledelsesudfordring' af Tune Hein, strategi- og ledelsesrådgiver. Tune Hein er uddannet på DTU, CBS og IMD. Tune er forfatter til 8 ledelsesbøger og introducerede bl.a. Handlekraft-begrebet og Den Lærende Organisation i Danmark – før ’Disrupt eller Dø’ som er en ledelsesguide til at forstå mønstrene i temaet.