Med dette kursus får du den nødvendige information til at bestå det lovpligtige kursus i dyrevelfærd ved slagteoperationer af kreaturer og små drøvtyggere (får og geder). Kurset giver et overblik over alt fra dyrenes adfærd til håndtering, bedøvelse og aflivning af kreaturer og små drøvtyggere med fokus på dyrevelfærd. Kurset gennemføres som udgangspunkt på dansk.
Medarbejdere, der varetager håndtering og aflivning af kreaturer samt små drøvtyggere. Herudover kan medarbejdere fra egenkontrol og ledende medarbejdere have udbytte af at deltage.
Kurset er rettet mod slagtning af kreaturer samt små drøvtyggere og giver kun kompetence til håndtering af disse specifikke dyrearter under dette forhold. Det er hensigtsmæssigt, at kursisten på forhånd har et lettere kendskab til området.
Kurserne er lovpligtige i henhold til Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. sept. 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet samt Bek. Nr. 817 af 15.06.2023 om aflivning, herunder slagtning, af dyr.
Fødevarestyrelsen stiller krav om, at du skal udfylde og indlevere "Erklæring i henhold til § 28 i bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning, af dyr" for modtage kompetencebeviset. Du vil derfor blive bedt om at udfylde denne som en del af den fysiske prøveafholdelse.
Viden om relevant og opdateret lovgivning
Bedre forståelse af dyrenes adfærd
Forståelse af håndtering i relation til lovgivning og adfærd
Herunder håndtering af syge og tilskadekomne dyr
Indsigt i forskellige bedøvelsesmetoder og deres virkning samt betydningen af korrekt stikning
Risiko for kvalitetsforringelser ved uhensigtsmæssig behandling
Opnåelse af kompetencebevis ved bestået prøve
Der udleveres kursusmapper med kopi af præsentationsmaterialet samt udskrift af relevant lovgivning
Kurset og eksamen foregår på dansk, som skal læses og forstås flydende
Kurset udbydes også på engelsk eller med tolk, men dette sker kun efter forudgående skriftlig aftale. Ved engelske kurser er det et krav, at kursisterne forstår engelsk i tale og på skrift.
Varighed: heldagskursus (ca. 8 timer)
På kurser afholdt hos Teknologisk Institut er forplejning, fysisk eksemplar af kursusmaterialet samt udstedelse af kompetencebevis inkluderet.
Det er også muligt at få afholdt et kursus på egen virksomhed, hvis der er mindst 10 deltagere. På kurser afholdt på egen virksomhed er udstedelse af kompetencebevis inkluderet, mens forplejning påhviler virksomheden. Såfremt minimumsantallet på 10 kursister ikke kan overholdes, kan der forekomme en regulering af kursusafgiften eller dato for afholdelse.
Der gøres opmærksom på, at tilmeldingen er bindende. I henhold til Teknologisk Instituts handelsbetinger gælder følgende: Ved flytning eller afmelding 4 uger eller senere før afholdelse betales et gebyr på 50 % af arrangementets pris. Ved flytning eller afmelding 2 uger eller senere før afholdelse betales det fulde beløb.
Kontakt Ida Bahnsen på tlf. 72 20 24 64 eller E-mail idb@teknologisk.dk for nærmere aftale i forbindelse med kurser afholdt på egen virksomhed eller på engelsk.
Undervisningen på kurset varetages af medarbejdere fra DMRI’s Center for dyrevelfærd og miljø. Underviserne har gennem en årrække arbejdet med udvikling og rådgivning i forbindelse med transport, opstaldning, bedøvelse, aflivning og lovgivning i forbindelse med kreaturer samt får og geder.
Taastrup 26. august 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk