Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

AI - værktøjer topbillede

Få mere tid med AI som din digitale assistent

Kunstig intelligens (AI) er i fuld gang med at forvandle den professionelle hverdag på tværs af brancher. Med de rette værktøjer kan AI løse komplekse opgaver, optimere arbejdsgange og frigøre tid til strategiske beslutninger. Læs med i denne artikel, og få indsigt i, hvordan AI-værktøjer implementeres effektivt, samt hvilke muligheder teknologien kan bringe med sig i det moderne erhvervsliv.

Hvad er AI?

AI står for ”artificial intelligence” og kan på dansk oversættes til kunstig intelligens. Det er en af de mest disruptive teknologier i vores tid og kan beskrives som computeres evne til at efterligne processer, der traditionelt forbindes med menneskelig intelligens – f.eks. at genkende mønstre, forstå sprog og træffe beslutninger.

Helt grundlæggende dækker AI over alt fra simple, regelbaserede systemer til avancerede modeller, der kan generere tekst og billeder, analysere komplekse datasæt eller understøtte strategiske beslutninger. Fællesnævneren er, at teknologien kan hjælpe mennesker med at arbejde mere effektivt.

Hvordan implementeres AI – værktøjer?

Der findes i dag mange forskellige AI-værktøjer, som kan understøtte eller automatisere forskellige typer af opgaver i en virksomhed. Netop derfor er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvilken type AI der bedst kan understøtte løsningen af jeres konkrete udfordringer. 

For at opnå det ønskede udbytte er det afgørende, at implementeringen sker systematisk og i takt med din virksomheds behov. AI bør ikke blot ses som et teknologiprojekt, men som en integreret del af din virksomheds strategiske udvikling, som skal forankres i hele organisationen. 

Men hvor skal du starte? Og hvordan udnytter du bedst muligt AI’s potentiale uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed? Herunder finder du fem centrale trin til implementering af AI i din virksomhed.

Hør vores podcasts inden for AI

5 trin til implementering af AI

1. Identificér behov og muligheder

Start med at kortlægge, hvilke arbejdsprocesser der er tidskrævende, fejlbehæftede eller har potentiale for optimering.

2. ​​​Vælg det rette værktøj

Der findes mange typer AI-løsninger, herunder chatbots, automatiseret rapportering og intelligente analyseværktøjer. Undersøg de forskellige muligheder grundigt, så den valgte teknologi matcher netop virksomhedens udfordringer og mål.

Når du skal vælge konkrete løsninger, hjælper det at kende de mest udbredte kategorier af AI-værktøjer. Nedenfor finder du et overblik over centrale kategorier og eksempler på værktøjer, som kan understøtte forskellige typer opgaver.

Kategorier af AI værktøjer:

AI-værktøjer kan inddeles i kategorier baseret på deres kernefunktion. Opdelingen er afgørende for at kunne vælge den rette teknologi til en specifik opgave. Mange af de følgende værktøjer er desuden "no-code"-løsninger, der kan implementeres i din virksomhed uden krav om teknisk ekspertise:

⇒ Generativ AI til tekst og indhold

Disse værktøjer specialiserer sig i at forstå og skabe menneskelignende tekst. De kan bruges til alt fra at udarbejde marketingmateriale og blogindlæg til at opsummere lange dokumenter eller generere udkast til interne rapporter. Værktøjerne er ideelle til at optimere content-produktion og brainstorme idéer. 

Eksempler på værktøjer: ChatGPT, Gemini og Perplexity

⇒ Automatisering og procesoptimering

Denne kategori af AI-platforme fungerer som bindeleddet mellem dine eksisterende systemer (CRM, mail, projektstyring osv.). De kan automatisere manuelle og gentagne arbejdsgange. 

Eksempler på værktøjer: Make, Zapier og N8N

⇒ Generativ AI til billeder og video

Ligesom med tekst kan AI også generere visuelt indhold. Platforme i denne kategori kan skabe unikke billeder, illustrationer eller videoer baseret på prompts. Det er ideelt til hurtigt at producere materiale til sociale medier eller præsentationer uden nødvendigvis at involvere en grafisk designer. 

Eksempler på værktøjer: Midjourney og Canva Magic Studio

3. Planlæg implementeringen

Udarbejd en plan for, hvordan AI skal integreres i de eksisterende arbejdsgange. Overvej behov for oplæring, hvordan medarbejdere involveres, og hvordan eventuelle forandringer kommunikeres.

4. Start i det små og skalér op

Begynd gerne med et mindre pilotprojekt, hvor et enkelt værktøj afprøves i en afgrænset del af din virksomhed. På den måde identificeres eventuelle udfordringer og læringspunkter, før løsningen rulles bredere ud.

5. Opfølgning og løbende forbedring

Mål effekten af implementeringen, f.eks. på tidsforbrug, fejlrate eller medarbejdertilfredshed. Indsaml feedback fra brugere og justér løbende for at sikre størst mulig værdi.

Relaterede kurser:

Hvad er mulighederne med AI?

Implementering af AI i virksomheder kan give en række fordele, som uddybes herunder:

► Øget produktivitet : AI kan automatisere tidskrævende opgaver og frigøre medarbejdernes tid til mere kreativt og strategisk arbejde og kan dermed ses som et ressourcebesparende element.

► Forbedret beslutningstagning: AI kan analysere store mængder data og identificere mønstre, som mennesker kan overse. Dette kan hjælpe virksomheder med at træffe mere informerede beslutninger.

► Øget kundetilfredshed: AI kan bruges til at forbedre kundeservicen ved at tilbyde hurtigere og mere tilgængelige svar til kunderne døgnet rundt. Ved mere indviklede henvendelser kan AI-værktøjer lede kunden videre til en medarbejder, der kan hjælpe.

► KonkurrencefordelVirksomheder, der bruger AI, kan få en konkurrencefordel ved at være mere innovative og effektive og dermed få et forspring i fremtiden.

Vil du lære mere?

Hos Teknologisk Institut finder du en række kurser inden for kunstig intelligens, der spænder fra grundlæggende introduktion til mere avanceret, strategisk anvendelse og praktisk brug af konkrete AI-værktøjer.