FAQ - Spørgsmål og svar

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

FAQ - Spørgsmål og svar

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får. 

Hvis ikke du finder dit svar her, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 72 20 30 00 eller kurser@teknologisk.dk.

Generel FAQ om kurser

Er der stadig ledige pladser på kurset?
Der er ledige pladser på kurset, hvis der ikke er nogle markeringer. Derudover kan du ud fra hver dato se, om der er 1, 2, 3 eller få pladser tilbage. Et fyldt kursus er markeret med en grå boks, hvor der står ”udsolgt”.

Er kurset markeret som fyldt, er du velkommen til at skrive til os på kurser@teknologisk.dk. Læs mere under punktet ”Kan jeg komme på venteliste på et kursus, som er fyldt?”

.

Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?
Tilmeldingen af kurset skal senest ske dagen før afholdelsesdatoen. Bemærk, at der er begrænset antal pladser på hver afholdelse. Derfor kan kurset godt være fyldt eller i mellemtiden blive fyldt.

Er kurset markeret som fyldt, er du velkommen til at skrive til os på kurser@teknologisk.dk. Læs mere under punktet ”Kan jeg komme på venteliste på et kursus, som er fyldt?” .

Er der flere datoer for kurset?
Du får vist alle planlagte datoer for kurset ved at klikke på linket ”Tilmeld dig”. .

Kan jeg komme på venteliste på et kursus, som er fyldt?
Du kan som udgangspunkt godt skrive dig på venteliste til et fyldt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads, da der kan være andre på listen før dig.

Ønsker du at komme på venteliste på et fyldt kursus, skal du skrive en e-mail til kurser@teknologisk.dk med følgende oplysninger:
  • Hvilket kursus der er tale om
  • Den ønskede dato
  • Dit fulde navn
  • Din e-mail
  • Dit telefonnummer
  • Samt at du ønsker at komme på venteliste
Hvor mange deltagere er der pt. tilmeldt på kurset?
Vi kan ikke oplyse antallet af deltagere, da dette kan ændre sig fra dag til dag. Du kan kontakte os på telefon 72 20 30 00 for at høre nærmere.

Hvor mange deltagere kan der være på kurset?
Antallet af deltagere på vores kurser varierer og fastsættes ud fra en vurdering af, hvad der læringsmæssigt giver mening.

Hvordan ved jeg om kurset bliver afholdt?
Er datoen for det pågældende kursus anført med "Garanti for afholdelse", garanterer vi, at kurset bliver afholdt.

Du kan løbende holde øje med om der kommer afholdelsesgaranti på kurset på kursussiden. Ellers får du endelig besked om kurset bliver afholdt 14 dage inden kursusstart.
Hvornår modtager jeg information, om det kursus jeg har tilmeldt mig?
Umiddelbart efter tilmelding modtager du en kvittering, som betyder, at din tilmelding er sendt til os. Vi behandler nu din tilmelding og inden for 24 timer (på hverdage), modtager du en endelig bekræftelse på din tilmelding.

Ca. 14 dage før kurset skal afholdes, modtager du en mail med praktisk information om kurset. Modtager du ikke disse mails, vil vi bede dig kontakte os på telefon 72 20 30 00 eller mail kurser@teknologisk.dk.

Jeg er ledig – kan jeg komme på kursus hos jer?
Hvis du er ledig, skal du afklare med dit jobcenter, om du kan komme på kursus. Læs mere om reglerne og kompetenceudvikling for ledige samt hvordan du forbereder dig til dit møde med jobcenteret.

NB: Vi tilbyder kurser inden for PRINCE2® – målrettet ledige. Du kan se hvilke kurser det drejer sig om, og hvordan du tilmelder dig kurserne på følgende link: Læs mere om PRINCE2® kurser for ledige


Er kurset inkl. forplejning?
Ja, ved vores heldagskurser og uddannelser er forplejning inkluderet i prisen, i form af morgenmad, frokost, eftermiddagskage og drikkevare (kaffe, te, sodavand) ad libitum samt forfriskninger i pauserne.

Er overnatning inkluderet i prisen?
Overnatning er som udgangspunkt ikke inkluderet i prisen. På vores uddannelser kan overnatning være inkluderet på nogle moduler – dette vil i givet fald fremgå af beskrivelsen på hjemmesiden.

Kan I hjælpe med booking af overnatning?
Hvis du i forbindelse med et kursus eller konference ønsker overnatning i Taastrup/Aarhus, kan vi orientere dig om, at Teknologisk Institut har indgået samarbejdsaftale med nærliggende hoteller, hvortil vi henviser.

Du kan læse mere om vores samarbejdsaftalen med hotellerne på følgende link: Overnatningsmuligheder


Hvornår sker faktureringen/betalingen?
Vi sender faktura i forbindelse med afholdelse af kurset, med mindre du selv beder om at få fakturaen med det samme. Faktura sendes uafhængigt af bekræftelsen og i den måned, kurset bliver afholdt.

Kan jeg få fremskudt fakturaen?
Ja, det kan du godt. Når du tilmelder dig kurser på vores hjemmeside skal du under punktet ”3. Betaling” angive i kommentarfeltet, at du ønsker fakturaen med det samme.

Kan jeg annullere min ordre?
Følgende betingelser er gældende for annullering: Handelbetingelser

Vær opmærksom på, at annulleringsbetingelser også gælder i forbindelse med sygdom.

Tilbyder I kurser på engelsk?
Ja, det gør vi. På følgende link kan du se hvilke kurser vi tilbyder på engelsk: Kurser på engelsk


Hvad er et P-kursus?
Alle vores kurser på teknologisk.dk og dti.dk er angivet med et kursusnummer, der består af 5 eller 6 cifre.

I slutningen af hvert kursusnummer er der enten et "P" eller et "A". Dem med "P" er P-kurser.

Eksempelvis: "Nr. 87097 P"


Hvordan bestiller jeg en IT-certificering?
Ønsker du at blive IT-certificeret kan du finde din næste certificering under IT-certificeringer.

Hvad gør I i forhold til Covid-19?
Teknologisk Institut følger myndighedernes retningslinjer og vi holder os løbende orienteret i forhold til ændringer.

Det er naturligvis altid i vores interesse at give dig som kursist den bedste kursusoplevelse, og derfor holder vi fast i en række af gode tiltag for vores tilstedeværelseskurser. Det betyder bl.a., at kursuslokalet tilpasses antallet af kursister, at der er adgang til håndsprit i alle pauseområder og ved toiletter, og vi har opmærksomhed på rengøring.

Hvad skal jeg gøre ved sygdom eller symptomer på sygdom?
Hvis du er syg eller har symptomer på sygdom, skal du ikke møde op på kurset. Kontakt os på telefon +45 72 20 30 00. Vær opmærksom på vores afbestillingsbetingelser

Afholder I online kurser eller virtuelle kurser?
Ja, vi har et bredt udbud inden for fjernundervisning med flere end 200 online undervisningsforløb. Læs mere om vores online kurser og virtuelle kurser
.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har andre spørgsmål?
Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål her på siden, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 72 20 30 00 eller kurser@teknologisk.dk.